Vi opnormerer med en ekstra pædagog - dedikeret til at skabe trygge overgange fra hjem til vuggestueliv. Hvis det giver genklang i dig, så kom med i Løvspringteamet!
Om Løvspring
Løvspring er en privat natur- og idrætsinstitution, beliggende midt i skønne omgivelser med adgang til både skov og fantastiske udelivsmuligheder. Vi rummer både vuggestue og børnehave, som er fysisk adskilt – forbundet af en lille sti.
Vuggestuen er 42 børn i aldersopdelte grupper. Hverdagen er struktureret med en aktiv ugestruktur bestående af:
Skovdage, haldage, hjemmedage, svømmehalsdage og tværsdage.
I Løvspring arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan med afsæt i natur og idræt. Den anerkendende tilgang gennemsyrer vores arbejde med både børn, forældre og hinanden – med Marte Meo som pædagogisk grundfundament.
Vi samarbejder med Viborg Idrætshøjskole og har adgang til deres faciliteter:
Shelterplads, svømmehal, idrætshaller, klatrevæg, atletikstadion, køkkenpersonalet og endda fitness til personalet.
Stillingen
Vi søger en pædagog til vuggestuen i en fast stilling på 34/37 timer ugentligt.
Start: 1. januar 2026
Stillingen har særligt fokus på at skabe en tryg overgang fra hjem til institution for vuggestuebørn og dets familie. Her vil du få en vigtig og meningsfuld rolle, hvor nærvær, relationer og forældresamarbejde er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder
En god normering og tid til kerneopgaven
En hverdag med højt pædagogisk niveau, sparring og refleksion
Højere løntrin end i kommunale tilbud
Medindflydelse via udvalg og ansvarsområder
Ø-tid, der sikrer balance i dine arbejdsopgaver
Natur og omgivelser, der understøtter pædagogik og udvikling
Anerkendende arbejdskultur og stærkt kollegaskab
Mulighed for kompetenceudvikling, kurser og efteruddannelse
Vi forventer, at du:
Har erfaring med børn i alderen 0-3 år
Har viden om eller interesse for overgange fra hjem til institution
Har (eller vil tilegne dig) viden om natur- og idrætspædagogik
Er fagligt reflekterende og har lyst til at udvikle din praksis
Er ansvarsbevidst, engageret og en aktiv medspiller i teamet
Vild med udeliv – i al slags vejr
Kan planlægge og rammesætte alderssvarende aktiviteter
Kommunikerer tydeligt, positivt og anerkendende
Kan navigere i en hverdag med skiftende ugestrukturer (skov, hal, svøm m.m.)
Har blik for demokrati, medbestemmelse og ligeværd
Har erfaring med eller interesse for:
Forældresamarbejde og samtaler
TRAS, TOPI, TrasMo
SMTTE-model og Marte Meo
Skriftsprogsstimulering
Den styrkede pædagogiske læreplan
Er du den rette?
Du er en pædagog med faglighed, energi og kreativitet, som brænder for børns trivsel og udvikling – og som forstår betydningen af trygge, nære relationer og et godt samarbejde med forældre.
Vi glæder os til at byde dig velkommen som en del af Løvspringteamet!
Praktisk information
Ansøgningsfrist: Fredag d. 21. november 2025 kl. 12.00
Send ansøgning og eksamensbevis til: info@loevspring.dk
Ansættelsessamtaler afholdes: Tirsdag d. 25. november fra kl. 12.00
Samtalen vil være rolig og dialogbaseret. Vær gerne nysgerrig – vi er det også!
Ansættelsesudvalget består af:
En gruppepædagog, en pædagog (TR), en stedfortræder, et bestyrelsesmedlem og en leder.
Vi har overenskomst med DLO/BUPL.
Vil du vide mere?
Læs om os på:
🌿 www.loevspring.dk
📸 Instagram – loevspring_moments