Natur-, Miljø- og Klimasektionen i Silkeborg Kommune søger en studentermedhjælper til Fagområde Grøn omstilling 8 timer pr. uge med start 1. marts
Brænder du for den grønne omstilling, klima og cirkulær økonomi. Er du udadvendt, tager initiativ og en god kommunikator, så er det måske dig, vi leder efter. Stillingen er som studentermedhjælper for tre teams i fagområdet Grøn Omstilling. Det er henholdsvis Klimasekretariatet, Team Affald og Ressourcer og sekretariatet for Circular Economy Beyond Waste.
De tre teams varetager en række forskellige opgaver inden for klimaarbejde, varmeplanlægning, genbrug og genanvendelse og cirkulær økonomi. En stor del af dine arbejdsopgaver vil ligge i Klimasekretariatet, og det vil også være det team, du bliver tilknyttet.
Arbejdstiderne kan tilrettelægges, så de er fleksible i forhold til dit studie. Vi forventer, at arbejdstiden vil være tungere i perioder med mange arrangementer – heriblandt især i sommerhalvåret - og lettere i andre perioder. Arbejdsstedet er Søvej 3, 8600 Silkeborg, men der forventes en del arbejde ud af huset.
Dine opgaver kan være meget forskelligartede, men vil bl.a. bestå af:
Til de fleste opgaver ud af huset vil én person fra fagteamet også deltage.
Vi lægger vægt på, at du:
Du kan komme fra en bred vifte af forskellige uddannelser. Vi forestiller os, at din uddannelse giver dig gode kompetencer inden for kommunikation i det personlige møde med forskellige målgrupper i samfundet. Det kan også være, at du er faglig stærk omkring grøn omstilling og samtidig har gode kommunikationsegenskaber, eller at du har gode kompetencer i forhold til at arrangere events.
Måske er du lærerstuderende eller læser en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse som oplevelsesøkonomi, antropologi, kommunikation eller noget helt andet, men lad ikke din uddannelse holde dig tilbage. Det vigtigste er, at du er engageret og har lyst til at skabe forandring.
Vi forventer, at du har minimum 1 år tilbage af din uddannelse.
Vi tilbyder
Stillingen er fast på 8 timer pr. uge og ønskes besat hurtigst muligt.
Læs mere om os på www.klima.silkeborg.dk, www.affald.silkeborg.dk og https://www.cebeyondwaste.eu/
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 30. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 6.
Yderligere information:
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte Klimasekretariatet på tlf. 89701426.