DTU Biblioteks multimediefunktion, DTU Media Lab, udvides med endnu én kollega, og derfor søger vi en engageret og teknisk orienteret kollega til mange varierede multimedieproduktioner til DTU.
Som vores nye multimediemedarbejder bliver du en del af et team, som står for forsknings- og undervisningsrettede videoproduktioner fra start til slut og live-produktioner til events. I jobbet er der rig mulighed for løbende kompetenceudvikling, også indenfor områder såsom podcast og AI.
Dine primære arbejdsområder og kompetencer
Denne stilling er rettet mod generalisten, som har interesse og kompetencer indenfor flere multimedieaspekter og gerne mestrer live videoproduktioner. Du vil sammen med flere kollegaer understøtte DTU's strategi via bl.a. videoproduktion og rådgivning på området.
Vores forventninger
Du bliver en del af et team, som vægter et positivt arbejdsmiljø, hvor der er plads til grin og engagement mellem kolleger. Vi forestiller os derfor du motiveres af at indgå i et team, som prioriterer fællesskabet. Du er social af natur, og trives med at danne netværk og sætte dig i andres sted. Da der i vores arbejde med liveproduktion kan ske uventede ting, er det vigtigt, at du kan holde hovedet koldt og håndtere flere udfordringer på samme tid.
For at kunne lykkes i stillingen forestiller vi os at du:
Det er et stort plus, hvis du også kan se dig selv i et eller flere af nedenstående punkter:
Hvad tilbyder vi
DTU Bibliotek er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor der ikke er langt fra den gode idé til handling – og hvor innovation er et nøgleord. DTU Bibliotek har en uformel omgangsform og en dagligdag præget af samarbejde på tværs og optimal udnyttelse af hinandens faglighed og ekspertise. Som medarbejder på DTU Bibliotek vil du få ca. 45 engagerede kollegaer. Vi prioriterer faglig udvikling, høj trivsel og arbejdsglæde i det daglige.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten (AC) eller anden relevant overenskomst.
Vi ønsker stillingen besat 1. maj 2026. Arbejdstiden er på 37 t/uge.
Arbejdsstedet er primært DTU Lyngby campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest søndag den 1. marts 2026
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ansættelsessamtaler planlægges gennemført ultimo marts.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lars Binau
på tlf. 5180 1563. Læs mere om DTU Bibliotek på www.bibliotek.dtu.dk
.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.