Servicemedhjælpere til Kemisk Institut

deltid
Servicemedhjælpere til Kemisk Institut
  • KU- SCIENCE - CHEM og MATH og NBI-HCØ
  • Universitetsparken 5, 2100 Kbh. Ø
Kemisk Institut ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger 2-3 servicemedhjælpere med tiltrædelse 1. juli 2026 eller snarest derefter.



Om os
Kemisk Institut er et internationalt førende forsknings- og undervisningsmiljø for kemi. Instituttet bedriver topforskning på grænsefladen af vores viden om kemi som fx molekylær magnetisme, elektrokatalyse, enkeltmolekyle spektroskopi, evolutionært kemisk biologi, molekylær lyshøst og kemien ved livets begyndelse. Derudover uddanner instituttet fremragende kandidater i kemi, som ansættes i danske og udenlandske virksomheder. Instituttet bidrager også med højkvalitets kemiundervisning til en række bio- og naturvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet. Kemisk Institut har ca. 200 medarbejdere. Du kan læse mere om Kemisk Institut på hjemmesiden www.chem.ku.dk

Dine arbejdsopgaver
Vi søger 2-3 studentermedhjælpere til Kemisk Institut til at assistere med følgende opgaver:

  • Oprydning i frokost- og kaffestuer samt mødelokaler på CHEM,
  • Indsamling af brugt service i forskningsgrupperne samt mødelokaler på CHEM,
  • Praktisk hjælp ved institutarrangementer på CHEM.
Vi forventer, at du er
• er serviceminded og opsøgende,
• er stabil og fleksibel,
• og har indsigt i og interesse for universitetet som organisation.

Vigtigst af alt, er du fleksibel, effektiv og besidder godt humør og stort gå-på-mod.

Vi tilbyder
• Et spændende og afvekslende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, hvor vi ser frem til at høre dine indspark og gode ideer.
• Fleksible arbejdstider med fokus på at sikre en god work-life balance.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for lager- og handelsarbejdere i hovedstaden (3F).

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 5 timer, der kan deles op over 2-3 dage i løbet af ugen afhængigt af behov. Ansættelsesperioden er op til 2 år.



Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning vedlagt indskrivningspapir og CV via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest den 15. april, 2026.

Ansættelsessamtaler vil finde sted uge 17 eller uge 18.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Solvejg Jørgensen, +45 93 50 95 99.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/

Log ind