Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være en del af en dynamisk organisation, som arbejder for at øge lighed i sundhed? Som motions- og sundhedskonsulent i sundhedscentret er du med til at fremme sundheden for borgerne i kommunen. Sammen med en række dygtige kolleger med forskellig uddannelsesbaggrund kommer du til at arbejde med indsatser både i sundhedscentret og på tværs af kommunen.
Aktiviteter omkring og med borgerne
Du vil få arbejdsopgaver, der hovedsageligt omhandler fysisk aktivitet og tobak og nikotin indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. Hverdagen er varieret med mange forskellige opgaver, hvor du samarbejder med forskellige medarbejdergrupper. I stillingen vil du bl.a. skulle varetage opgaven som underviser i motion og varetage træning på hhv. diabetes, - og kræftforløbsprogrammerne, afholde individuelle samtaler indenfor tobak/nikotin og deltage i et projekt omkring udvikling af stopforløb til unge, der omhandler nikotin/tobak.
Hvem er vi?
Fundamentet for arbejdet i sundhedscentret er at øge lighed i sundhed, aktuelt med særlig fokus på mental sundhed. Som arbejdsplads er vi en dynamisk tværfaglig gruppe med forskellig sundhedsfaglig baggrund. Vi lægger vægt på høj faglighed, trivsel og humor, og vi går ikke af vejen for et godt grin i hverdagen. Vi har et godt arbejdsklima, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling. Sundhedscentret består af træningsrettede og sundhedsrettede indsatser, og vi huser en række patientforeninger, som vi samarbejder med.
Vi leder efter dig der:
Vores kerneopgave
”Vi lykkes, når borgeren oplever, at vi sammen skaber en meningsfuld og sammenhængende sundhedsindsats.”
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Stillingen er tidsbegrænset. Løn efter gældende overenskomst. Opstartsdato bliver mandag d. 4. august 2025
Ansættelsessted
Sundhedscenter Espens Vænge, Høje-Taastrup Kommune.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: onsdag d. 11. juni 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtale torsdag d. 19. juni 2025.
Den fulde job- og kompetenceprofil kan ses via linket her: Funktionsbeskrivelse
Kontaktperson
Leder af Sundhedscenter Konny Riising, telefon 24484921
Høje-Taastrup Kommune er en levende og udviklingsorienteret kommune. Her er stort fokus på sundhed bl.a. i form af gratis sundhedsordning med fitness, fysioterapi m.m.
Du kan læse mere om Høje-Taastrup Kommune på www.htk.dk og om Sundhedscenter Espens Vænge på www.espensvaenge.htk.dk