Misbrugsbehandler

fuldtid
Misbrugsbehandler
  • Brøndby Kommune
  • Horsedammen, 42g, 2605 Brøndby

 

 


 

Misbrugsbehandler til Behandlingscenter Brøndby

 

Hvis du har erfaring med målgruppen samtidig med en uddannelsesmæssig relevant faglig baggrund – socialrådgiver, pædagog eller sosu-assistent,  så læs du bare videre.

Behandlingscenter Brøndby (BCB) er et tilbud til 200 borgere fra 13 år og opefter, der har et ønske om ambulant misbrugsbehandling for stof- og/eller alkoholmisbrug. Vi har både individuelle- og gruppetilbud. 

Vi har ligeledes tilbud til pårørende.

BCB består af en leder, som er psykolog uddannet, en souschef - der er psykomotorisk terapeut og 10 misbrugsbehandlere, med forskellige faglige grunduddannelser og relevante efteruddannelser. Dertil kommer en sygeplejerske, en sosu-assistent, 3 lægekonsulenter, en psykologisk konsulent samt en psykiater. Desuden to administrative medarbejdere.

Vi søger en behandler som både kan varetage individuelle samtaler, og gruppebehandling i tæt makkerskab med kollega, og som - også i tæt makkerskab med kollega, kan bemande vores borger-Café en formiddag om ugen.

Alle behandlere har en borgerstamme, som giver os mulighed for, at yde en nærværende behandling også i en til tider både travl og omskiftelig hverdag. Vi har et tæt og godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere så som mentorer, bo-støtter, jobcenter, familieafdelingen, psykiatrien m.fl. 

Vi håber, du har en relevant terapeutisk efteruddannelse og gerne uddannelse i MI. Hvis du ikke har det og vi enes om at tilbyde dig stillingen, må du være indstillet på at bruge tid på at efteruddanne dig.

Vi er en fagligt velfunderet personalegruppe som også holder af at have det sjovt sammen. Vi vægter den interne kollegiale sparring og opbakning, lige som vi aktivt bidrager i den eksterne supervision, som alle behandlere har fælles en gang om måneden. 

Lidt mere om Brøndbys behandlingsarbejde:
Brøndby Kommune har høje ambitioner i vores indsats for borgere, der slås med et misbrug. Vi ønsker at sætte borgerne i stand til at tage kontrol over deres eget liv og opnå ny kvalitet i deres tilværelse herunder få forbedret relationer til familie, venner og på arbejdsmarkedet. Vores brugertilfredshed er høj, og vi forstår at møde mennesket, hvor det er, og i vores arbejde at forstærke borgernes eget drive. Vi er udviklingsorienterede, fordi vores borgergruppe hele tiden forandrer sig, og fordi vi gerne prøver nye metoder af i en indsats uden standardløsninger.

 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Arbejdstiderne ligger mellem kl. 8.30 og to dage til kl. 18.00 (mandage, tirsdage eller torsdage) Fredag går vi kl. 13.30 og de to andre dage har du selv indflydelse på fordelingen af dine resterende timer. 

I udgangspunkt er stillingen 37 timer og ønskes besat pr 1. februar 2026 eller snarest efter. 

Yderligere information:
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte leder Anne Marie Sørensen tlf. 40 14 92 72 eller familie- og misbrugsbehandler Ann-Christina Lundin tlf. 30454270

Du kan læse mere om os på www.Behandlingscenterbrondby.dk  

Stillingen er forankret i Social- og Sundhedsforvaltningen, Behandlingscenter Brøndby med arbejdssted Horsedammen 42G 2605 Brøndby.

Brøndby kommune har røgfri arbejdstid,
 

Ansøgningsfrist: onsdag d.3. december 2025 kl 12.00

Første samtale vil finde sted 8 december 2025 og anden samtale vil finde sted d.11 december 2025

Hvis du går videre til 2.samtale, vil vi bede dig om at besvare en neo-pir test, der vil danne udgangspunkt for 2.samtale. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig 

Personalet i Behandlingscenter Brøndby

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Log ind