Miljøsagsbehandler - Industri
Vi søger en ny kollega til vores team indenfor Industrimiljø, da en af vores kollegaer har valgt at gå på pension. Opgaverne vil have industri og virksomheder som omdrejningspunkt, primært i form af miljøtilsyn, tilslutningstilladelser og miljøgodkendelser. Men også sager indenfor støj, herunder vindmøllestøj, lugt, VE-anlæg, VVM-screening samt jordforurening m.m. vil være en del af opgaverne, afhængig af den rette kandidats kompetencer og interesser.
StillingsbeskrivelseDine primære opgaver er miljøsagsbehandling indenfor Industri- og virksomhedsområdet. Der er fart på den grønne omstilling i Lemvig Kommune, hvilket også afspejles på f.eks. sager indenfor VE-området som f.eks. opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, etablering af biogasanlæg og Power-to-X (PtX) anlæg. Du vil blive den primære sagsbehandler på området. Herudover vil der blive opgaver med miljøtilsyn på virksomheder, samt behandling af sager indenfor diverse miljøsager på virksomheder. Andre opgaver kan også inkluderes afhængig af dine kvalifikationer og interesser. Lemvig Kommune vægter faglighed højt – herunder dine evner til at kommunikere med kommunens borgere.
Din profilVi forventer, at du kan genkende dig selv i flere af nedenstående punkter:
Kørekort til almindelig bil er et krav.
Gruppen og afdelingenStillingen er forankret i Industrigruppen, som består af fire medarbejdere. Gruppen varetager forskellige myndighedsopgaver som f.eks. anmeldelser, tilladelser, godkendelser, revurdering af miljøgodkendelser, tilsyn, klagesager, kampagner, tilslutningstilladelser, spildevandsplanlægning, affaldsplanlægning, jordflytning og jordforurening. Herudover arbejdes der med virksomhedskontaktordning, som hjælper f.eks. nyopstartede virksomheder med overblik over myndighedskrav.
Lemvig Kommune har en flad organisationsstruktur, hvor det er nemt og hurtigt at kommunikere med hinanden. Vi udnytter fordelene af at være en lille organisation. Vi er pt. 17 kollegaer i Natur- og Miljøafdelingen.
Vi tilbyderDer er et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen, som vi sammen værner om og fortsat udvikler på. Vi arbejder for at bevare og udvikle arbejdsglæden, trivslen og tilfredsheden i det daglige - på vores egen stilfærdige, vestjyske måde.
Hos Lemvig Kommune får du en afvekslende og interessant hverdag sammen med engagerede og dygtige kolleger. Vi deler viden og holder os fagligt opdaterede gennem efteruddannelse og ERFA-netværk.
Vi har en uformel omgangstone og et godt fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæden er i fokus.
Du får en høj grad af selvbestemmelse i at tilrettelægge og udføre dine arbejdsopgaver.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles i henhold til Ny Løn.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med udgangspunkt fra Rådhuset i Lemvig. Der er fleksibilitet i forhold til arbejdstider. Anvendelse af hjemmearbejdsplads beror på en konkret aftale.
Ansættelse fra 1. september 2025 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfrist er 10. juni, og samtaler forventes afholdt d. 16. juni 2025 på Lemvig Rådhus, Rådhusgade 2, 7620 Lemvig.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Natur- og Miljøchef Morten Corneliusen på mobil nr. 61805661.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk via Lemvig Kommunes hjemmeside senest 10-06-2025.
Læs mere om Lemvig Kommune på lemvig.dk.