Et stigende fokus på beskyttelse af grundvand og kompleksiteten indenfor området gør, at vores arbejdsfelt løbende udvikler sig i takt med højere krav til forsyning af rent drikkevand.
Vi leder derfor efter en ny – gerne erfaren - kollega, som har lyst til at løfte opgaver på et højt fagligt niveau, kan holde mange bolde i luften og samtidig bevarer roen og overblikket.
Vi har store ambitioner og højt til loftet. Du vil møde dedikerede kollegaer og et stærkt arbejdsfællesskab, hvor gensidig videndeling og indflydelse på opgaverne er kendetegnende for kulturen. Hos os sætter vi en ære i, at vores faglighed er et fundament for samarbejdet, når de gode løsninger skal findes sammen med vandforsyninger, virksomheder og borgere.
Om jobbet:Dit primære arbejdsfelt bliver myndighedsopgaver indenfor grund- og drikkevand. Det vil sige:
Du kommer til at indgå i et fagteam på 4 kollegaer, hvor vi arbejder bredt indenfor vandforsyning og løbende har en del spændende grundvandsprojekter kørende.
En typisk hverdag vil være at behandle sager om indvindingstilladelser, kontrol af drikkevandsprøver og godkendelse af takster, og hvad vi i øvrigt varetager omkring kommunens almene vandforsyninger og borgere med eget drikkevand og/eller industrivand.
Alt efter dit erfaringsniveau og dine kompetencer kan du være med til at forme din arbejdsopgaver og holde dig opdateret ved kurser og anden efteruddannelse. Vi er en rummelig arbejdsplads med flekstid, mulighed for hjemmearbejdsdage og fokus på trivsel. Det er vigtigt, at du er klar på at hjælpe med alle slags opgaver i teamet - både de kendte og nye som helt sikkert vil komme til.
Din profil:Vi har en serviceminded tilgang til opgaverne, er fremtidsbevidste og har et særligt blik for dialog og sparring omkring drift og udvikling med virksomheder og vandværker i kommunen. Det forventes, at du trives med at være en del af et team med fælles mål og retning og gerne har faglig viden eller myndighedserfaring inden for miljøsagsbehandling.
Dine kompetencer er bl.a.:Vi lægger vægt på, at du er åben, nysgerrig og løsningsorienteret samt, at du kan samarbejde og dele din viden med andre kollegaer.
Hvem er vi:Plan, Byg og Miljø er organiseret i to afdelinger; hver med flere fagteams og i et godt fagligt miljø med gode kollegaer, som sætter pris på fællesskab. Vi tilbyder et inspirerende og afvekslende miljø med gode muligheder for at anvende og udvikle dine kompetencer. Vi arbejder med styrket borgerkontakt og har naturligt fokus på at finde de bedste løsninger i tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Arbejdspladsen ligger i Allingåbro (8961) kun 15 min. fra motorvejsafkørslen.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation. Lønnen forhandles i henhold til Ny løn. Arbejdstiden er 37 timer/uge.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet 10-12. juni 2025 med henblik på opstart pr. 1. august 2025.
Hvis du vil vide mere:Spørgsmål kan rettes til miljøsagsbehandler Jacob H. Hilliger, telefon 20 43 21 42 eller afdelingsleder for Natur og Miljø Heidi Jensen, telefon 20 28 03 90.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: