Menneske med hjerterum søges til Killevippen Vuggestue og Børnehave

fuldtid
Menneske med hjerterum søges til Killevippen Vuggestue og Børnehave
  • Killevippen Vuggestue og Børnehave
  • Blangstedgårds Allé 100, 5220

Vi søger en engageret pædagog til vores Rudolf Steiner inspirerede institution

Stillingen er på 37 timer med start snarest muligt.

Killevippen er en større integreret daginstitution, som breder sig over flere matrikler på den smukke Blangstedgård, som ligger omgivet af mark, eng og skov. Vi består af fire børnehavegrupper, inklusiv en skovturgruppe, samt fire vuggestuegrupper.

Vores huse er indrettede med gode udearealer med bålhytter, tippi, overdækninger og shelters, som skaber fortrinlige muligheder for at arbejde med pædagogiske udeaktiviteter, som er en prioritering for os.
Du kan læse mere om vores huse og værdier på www.killevippen.dk

Vi søger en uddannet pædagog som;

  • har lyst til en hverdag fyldt med nærværende omsorgsarbejde med børn i alderen 10 måneder til 6 år. Og heri et engagement i at skabe et trygt og godt miljø præget af kærlige relationer.

  • har lyst til at arbejde i en ramme, hvor hverdagens små gøremål såsom, madlavning, oprydning, hus- og havearbejde har en naturlig plads og er noget der integreres i den pædagogiske hverdag i samspil med børnene.

  • har lyst til at bidrage til det gode arbejdsmiljø, hvor vi samskaber, og alle viser engagement og ejerskab i hverdagen og vores arbejdsfællesskab.

  • har erfaring med og/eller motivation for, at arbejde med evaluering, herunder også selvevaluering for at udvikle vores fælles pædagogiske praksis.

  • har lyst til at tage ansvar for gruppen, for børnene og for dig selv.

  • har stor interesse, både personligt og fagligt, for steinerpædagogikken og antroposofien.

  • har en hjertelig og åben indstilling til fællesskabet og samarbejdet med både børn, voksne og forældre.


Killevippens pædagogik er kendetegnet ved, at barnet er omgivet af efterlignelsesværdige voksne, som beskæftiger sig med meningsfulde hverdagslige gøremål, såsom mad, havearbejde, vasketøj, rengøring og kreative sysler. Det er de voksnes opgave at skabe et rum og en inspirationskilde, som legen kan spire fra.

Desuden har både hverdagen, ugen og året sin helt egen faste rolige rytmer med masser af eventyr, sang, naturoplevelser, årstidsfejringer og den frie leg i centrum.


Vi forventer, at der i ansøgningen tages stilling til vores pædagogiske grundlag og værdier.

Ansøgningsfrist er den 14. november 2025 kl. 12:00, men ansøgninger modtages og behandles løbende.
Send din ansøgning på kontor@killevippen.dk

Vi ser frem til at høre fra dig!

Log ind