Specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen søger to pædagoger

deltid
Specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen søger to pædagoger
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi søger flere pædagogkollegaer til at varetage vores KKFO-tilbud på specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen.

Vi er en integreret del af Strandparkskolen, som er en af Københavns Kommunes specialskoler, målrettet elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder.

Har du lyst til at arbejde med børn og unge med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder?

Kan du spotte udvikling i selv i 'de små ting'?

Så er du måske vores nye kollega. Vi søger kollegaer til en af vores klasser på mellemtrinet og til en af vores udskolingsklasser. Kendetegnet for begge klasser er, at de fleste af eleverne ligger inden for autismespektret og at alle elever har generelle indlæringsvanskeligheder.

Eleverne trives i et trygt struktureret miljø, hvor personalet sætter en tydelig pædagogisk ramme med relevante og meningsfulde pædagogiske aktiviteter; dette i et fælles udviklende læringsmiljø med skolens øvrige faggrupper.

Vi er en stor, dygtig og dedikeret pædagogisk personalegruppe, der arbejder systematisk med at skabe høj kvalitet og udvikling for alle børn. Der er afsat fast arbejdstid til at arbejde med udvikling af pædagogisk viden, skabe systematik og rammer for børnene, og der bruges alternativ kommunikation for at kunne give vores børn det bedste KKFO-tilbud. Vi arbejder med kollegial sparring og feedback i dagligdagen, og vi har et godt kollegialt fællesskab og sammenhold.

Vi har fokus på børnenes læringsmiljø og udvikling over hele dagen sammen med resten af skolens personale, som man indgår i et tæt samarbejde med.

Der arbejdes i tværfaglige teams omkring den enkelte klasse, hvor der er fokus på børnenes kompetencer, udviklingspotentialer og læringsmiljø.

P.t. er vi beliggende på to enheder, henholdsvis på Torveporten 9 og på Julius Andersens vej 2 i Valby. Der søges lige nu pædagoger til enheden på Torveporten 9 i Valby.

Hvad kan vi tilbyde

  • En spændende arbejdsplads fyldt med skønne børn og unge fra 0. klasse til 9. klasse (6-16 år).
  • En KKFO med høj faglighed, kollegial sparring, stort engagement og godt fællesskab.
  • En personalegruppe med et godt samarbejde på tværs af hele huset og med et stort engagement. Personalegruppen har blandet alder og køn, og der er plads til både sjov og alvor.
  • Kollegial supervision, faglige udviklingsmøder, faglige aftenmøder med intern og ekstern undervisning og uddannelse samt mulighed for løbende deltagelse i kurser målrettet børnegruppen.
  • En god personalenormering, hvor der er afsat tid til fælles og individuel forberedelse. Arbejdet er præget af egen ansvarlig planlægning og et tæt samarbejde med nærmeste kollegaer og ledelse.
  • Mindre klasser i både vores indskoling og multiple grupper.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med skolens fysioterapeut og ergoterapeut team, med logopæder og med tilknyttede psykologer.
  • En god introduktion til børnegruppen og til specialområdet.
  • En personalegruppe, som gennem flere år har arbejdet med udvikling af pædagogisk kvalitet i special-KKFO ved brug af KIDS kvalitetsudviklingsmateriale.
  • En blandet og skøn elevgruppe, hvor der p.t. er 95 indmeldte børn og unge i vores KKFO.
  • En tilknyttet mentor, som hjælper en godt på plads i et stort hus.
Vi ønsker os en kollega, der

  • Er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde inden for specialområdet med børn og unge.
  • Har lyst til at arbejde med pædagogisk udvikling og kvalitet i et fagligt fællesskab.
  • Kan arbejde tværfagligt og periodevis alene omkring et barn.
  • Pædagogisk kan skabe en struktureret ramme for børnene i en dynamisk hverdag.
  • Har lyst til at arbejde med alternativ kommunikation, Fx Tegn til Tale, PODD, PECS og visuel billekommunikation og faste dagsskemaer.
  • Er initiativrig, rummelig og tydelig i kropssprog og pædagogisk tilgang.
  • Er god til at igangsætte og fastholde pædagogiske aktiviteter.
  • Har et positivt livssyn. Samt engagement, ansvarlighed og nærvær.
  • Har fokus på kerneopgaven og kan bevare overblikket i en travl hverdag, hvor vi hjælper hinanden på tværs af huset.
  • Deler sin pædagogiske viden og er nysgerrig på at få feedback på egen praksis.
  • Gerne har erfaring inden for specialområdet – dog ikke et krav.
  • Kan dokumentere sit pædagogiske arbejde og indgå i et tæt forældresamarbejde.
Arbejdstiden ligger mellem kl. 8.20-16.45, primært mellem 11.00-15.45. Alle pædagoger har i dette skoleår en dag til 16.00 og en til kl. 16.45.

Arbejdstiden indbefatter, ud over børnetid i KKFO´en, tid til individuel og fælles forberedelse, ugentlige teammøder, mono- og tværfaglige møder, elevplansskrivning, kollegial supervision og kompetenceudvikling og forældresamarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på 34 timer ugentligt med start hurtigst muligt, 1. februar 2026 eller hurtigst derefter.

Løn ifølge overenskomst. De første tre måneder betegnes som prøvetid.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest og at det er en forudsætning, at der kan indhentes referencer såfremt du tilbydes stillingen på Strandparkskolen.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Inge Larsen på mail c80h@kk.dk eller på tlf. 24 62 84 72 hverdage ml. kl. 9.00-14.00.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 29. december 2025
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.



Log ind