Medarbejder til udarbejdelse af produktionsgrundlag til dørproduktion

fuldtid
Medarbejder til udarbejdelse af produktionsgrundlag til dørproduktion
  • VAHLE A/S
  • Fabriksvej 5, 8544

Vi søger en medarbejder til udarbejdelse af produktionsgrundlag til vores specialproduktion af arkitektoniske dørløsninger.

Hos Vahle leder vi efter en ny kollega, der kan omsætte tekniske tegninger til præcise og gennemarbejdede produktionsgrundlag for vores skræddersyede dørløsninger. Alt hos os produceres til ordre, og du får en central rolle i at klargøre det materiale, der danner fundamentet for selve produktionen.

Du bliver en del af vores kontorteam, men samtidig det naturlige bindeled mellem administration og produktion.

Det er vigtigt, at du er detaljeorienteret, har stærke IT-kompetencer og en solid rummelighedsforståelse.

Din baggrund

Vi forestiller os, at du har én af følgende profiler:

·       En håndværksmæssig baggrund – gerne suppleret med en teknisk uddannelse som fx bygningskonstruktør eller anden relevant teoretisk uddannelse.

·       Erfaring med produktion af inventar, herunder ansvar for projekter fra ordre og opmåling til montage og udarbejdelse af produktionsgrundlag.

·       En håndværksmæssig baggrund kombineret med praktisk erfaring i at udarbejde produktionsgrundlag.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med AutoCAD eller Inventor.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af et stærkt team af dedikerede medarbejdere. Sammen sikrer vi den høje kvalitet, som kendetegner vores produktion af trædøre. Det er medarbejdernes sans for detaljen og deres kompromisløse tilgang til kvalitet, der definerer en ægte Vahle-dør.

Hos Vahle bliver du en del af en helhed, hvor samarbejde og fælles ansvar vægtes højt – men samtidig er der plads til dig som individ. Vi tror på, at faglig og personlig udvikling går hånd i hånd, og vi giver dig derfor mulighed for at udvikle dine kompetencer og tage ansvar i takt med dine ambitioner.

Interesseret?

Kontakt produktionschef Ole Nebel for en uforpligtende snak om dine muligheder:

📧 hr@vahle.dk

📞 42 14 87 96

 

Vahle A/S har i næsten 50 år produceret arkitektoniske trædøre baseret på nordiske håndværkstraditioner – i perfekt balance mellem funktion, konstruktion og æstetik. Vores døre indgår som designmæssige elementer i både moderne og klassisk byggeri og lever op til certificeringer inden for brand, lyd og sikkerhed. Vi er i dag 35 medarbejdere.

 

Log ind