Brænder du for projektledelse og vil du være med til at løfte niveauet på bygningsvedligeholdelse?

fuldtid
Brænder du for projektledelse og vil du være med til at løfte niveauet på bygningsvedligeholdelse?
  • DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN
  • Strandgade 100, 1401 København K
Vi søger en analytisk og byggeteknisk stærk kollega til en stilling som projektleder til gennemførsel af vedligeholdelsesprojekter

Om din kommende arbejdsplads
Danmarks Fængslers kapacitet skal over de kommende år moderniseres og udbygges. Som medarbejder i kontoret for Ejendomme vil du være en del af afdelingen for Ejendomme i Styrelsen for Danmarks Fængsler, der varetager den tværgående styring af bygningsområdet. Her vil du blive en aktiv del af et højt prioriteret udviklingsområde, hvor der er mulighed for at præge dine kommende arbejdsopgaver samt din faglige udvikling.

Din opgaver som projektleder
Som projektleder skal du være med til, i samarbejde med den faglige ansvarlige for vedligeholdelse, at afdække vedligeholdelsesbehov eller optimeringsmuligheder på bygninger og tekniske installationer. På den baggrund skal du udarbejde og gennemføre projekter, så der opnås en ansvarlig drift og vedligeholdelse af ejendommene.

I dine daglige opgaver vil du bl.a. have fokus på at:

  • Styrke samarbejdet med driftspersonale på matriklerne og understøtte den daglige drift
  • Afdække vedligeholdelsesbehov på ejendommene samt udfærdige budgetter for vedligehold med 5-10 års perspektiv
  • Gennemføre vedligeholdelses- eller optimeringsprojekter på ejendommene
  • Koordinere bygningssyn med eksterne rådgivere og de enkelte institutioner
  • Have fokus på en proaktiv vedligeholdelsestilgang, så der ikke opstår nedbrud eller svigt
  • Sammen med dine øvrige kollegaer udarbejde og implementere standarder for energi, indeklima og bæredygtighed
  • Deltage i projektgranskning på større byggeprojekter
  • Medvirke til at opbygge nødvendigt ejendomsdata i FM platform
  • Sikre et tæt samarbejde med øvrige interessenter i organisationen
Herudover vil du bidrage til at identificere tværgående udviklings- og indsatsområder for at udvikle og styrke Kontoret for ejendomme og vedligeholdsindsatsen i den eksisterende ejendomsportefølje.

Vores forventninger til dig
For at kunne blive en succes i stillingen, skal du:

  • Besidde en bred byggeteknisk viden, og meget gerne have erfaring med planlægning og gennemførsel af bygningsvedligehold.
  • Have erfaring med gennemførsel af byggeprojekter i rollen som projektleder
  • Være en motiverende, forandringsvillig og resultatorienteret kollega, der kan agere strategisk og hjælpe med at sætte retning
  • Have organisationsforståelse, gennemslagskraft og gode samarbejds- og kommunikationsevner.
Det er en væsentlig fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund og måske en videreuddannelse som bygningskonstruktør. Derudover også hvis du har indgående kendskab til processerne vedrørende vedligehold og administration af ejendomme, herunder budgetplanlægning, business-cases, risikostyring og byggejura.

Et dynamisk arbejdsmiljø i en organisation i udvikling
Vi kan tilbyde et meningsfuldt job i en dynamisk organisation med stor politisk bevågenhed. Vi vægter at have et arbejdsmiljø, hvor tværfaglighed og personlig udvikling prioriteres højt. Derudover prioriteres faglig sparring på tværs af de enkelte teams og enheder for bedst at kunne varetage de varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Som projektleder vil du få en bred kontaktflade til hele organisationen.

Din ejendomsportefølje vil primært være på Sjælland, men der kan forekomme tjenesterejser, idet ejendomsporteføljen strækker sig over 80 matrikler fordelt på fængsler, arresthuse og udslusningsfængsler over hele landet, og der skal kunne dækkes af for kollegaer på andre dele af porteføljen.

Ansøgningsprocessen
Vi skal modtage din ansøgning med cv, dokumentation for uddannelse og forud-gående erfaring samt relevante referencer senest tirsdag den 3. februar 2026.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du medbringe billedeidentifikation f.eks. pas eller kørekort.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængslers må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Styrelsen for Danmarks Fængsler, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse gennem din ansættelse.

Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte souschef for Vedligehold og Ejendomsadministration Morten Weiss tlf. 7255 4003

Du kan læse mere om Danmarks Fængslers organisation og opgaver på Danmarks Fængsler - Vi driver landets fængsler




Log ind