Trade Council under Udenrigsministeriet søger en stærk profil til at understøtte en målrettet eksportfremmeindsats indenfor digitalisering og forsvar. Indsatsen som bygger på vores økonomiske diplomati skal styrke danske virksomheders adgang til internationale netværk, kapital og konkrete eksport ordre indenfor digitalisering og forsvar. Vi arbejder målrettet sammen med dansk erhvervsliv og brancheorganisationer på løbende at styrke den danske eksport til gavn for danske virksomheder, danske arbejdspladser og dansk vækst indenfor Danmarks styrkepositioner. Den globale efterspørgsel efter innovative digitale løsninger samt på forsvarsindustri og forsyningskæderne hertil er stærkt voksende.
Regeringens Digitaliseringsstrategi sætter retning for Danmarks eksportindsats indenfor digitalisering med digitaliseringsdiplomater, der varetager det kommercielle myndighedssamarbejde i Storbritannien, Sverige og Tyskland. Derudover vil den kommende forsvarsindustrielle strategi også sætte ambitionerne for internationalt samarbejde, herunder økonomisk diplomati. Det forudsætter bl.a. et stærkt offentligt-privat partnerskab og en samlet strategisk eksportindsats
Opgaver og ansvar Stillingen er placeret i Udenrigsministeriet i København, der har fokus på at styrke dansk eksport af digitale og forsvarsindustrielle løsninger i et tæt samarbejde med Trade Councils ansatte på repræsentationerne i de prioriterede eksportmarkeder.
Du vil skulle organisere forretnings- og kompetenceudvikling for relevante kolleger på repræsentationerne og samtidig skabe solide samarbejdsrelationer til relevante erhvervsorganisationer, virksomheder og myndigheder i Danmark. Herudover forventes du også at bidrage til løbende betjening af ministre og udenrigsministeriets ledelse samt løbende at bidrage til en række policy- og strategiopgaver.
Blandt de vigtigste opgaver er: - Fortsat strategisk udvikling og understøttelse af Trade Councils eksportfremmeindsats indenfor digitalisering og forsvar i et tæt partnerskab med erhvervet og relevante myndigheder.
- Understøtte og udvikle indsatsen for øget SMV-eksport gennem koordination af indsatsen for etablering af strategiske eksportfremmealliancer med deltagelse af eksportparate virksomheder målrettet specifikke markedsmuligheder.
- Understøtte og fremme den tætte dialog med relevante partnere, virksomheder og myndigheder med henblik på at kunne indfri ambitionerne i Regeringens Digitaliseringsstrategi og kommende forsvarsindustrielle strategi.
Hvem er du? Den ideelle kandidat har: - Relevant videregående uddannelse fx cand.merc., MSc. IBP, cand. scient. pol mm.
- International erfaring gerne indenfor digitale løsninger og/eller forsvar.
- Et solidt netværk til relevante virksomheder og partnere inden for digitalisering og/eller forsvar.
- Solide skriftlige og mundtlige formuleringsevner og en evne til at præsentere sager med korte tidsfrister i en politisk organisation, der opererer globalt.
- Evne til at tænke strategisk og videreudvikle eksportfremme arbejdet globalt. Erfaring fra eksportmarkeder eller udetjenesten en fordel.
- Nødvendige sproglige kompetencer på dansk og engelsk.
Som person er du endvidere: - Engageret og kommunikerende med både handleevne og situationsfornemmelse.
- Samarbejdsorienteret med fokus på at skabe solide netværk og fælles resultater.
- Resultatorienteret med evne for at se nye udviklinger og muligheder.
- Omstillingsparat med et internationalt udsyn.
- Trives i en travl politisk organisation og kontekst.
- Klar på nogen rejseaktivitet (ca. 6-12 dage om året)
Organisatorisk placering Stillingen er placeret i et sektorteam i EXPORT kontoret, som har ansvaret for Udenrigsministeriets eksport og internationaliserings indsatser indenfor life science, forsvar og digitalisering. EXPORT er et team på 39 engagerede kolleger, der driver Udenrigsministeriets SMV, innovations- og eksportfremmeindsatser. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i øvrige Trade Council enheder og med kolleger på Udenrigsministeriets repræsentationer.
Løn og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår vil være som chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.
Du ansættes som specialist til denne stilling, dvs. at du ansættes uden forflyttelsespligt.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.
Tiltrædelse Hurtigst muligt
Ansøgningsfrist og kontakt Ansøgningsfristen er 25. september
2025. Du søger under ”Job” på
www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.
Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på
www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Joan Hentze, e-mail
joahen@um.dk, hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte konsulent Marianne Winther, tlf. 33920211, e-mail
mawint@um.dk.
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.
Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.