Vil du være med til at sikre mere sundhed for flere – gennem stærk compliance og informationssikkerhed?
Har du kendskab til lovgivningen vedrørende GDPR, NIS2 og informationssikkerhedsstandarder, erfaring med at drive og udvikle et compliance-årshjul, og motiveres du af kontinuerligt at udvikle og styrke de interne processer og dermed altid være på forkant med kravene til databeskyttelse og informationssikkerhed?
Hos Amgros arbejder vi hver dag for at skabe mere sundhed gennem udbud og forsyning af medicin til de danske hospitaler. Som Compliance Manager – DPO & IT-sikkerhed får du en nøglerolle i at omsætte vores vision til praksis. Du bliver garant for, at vi beskytter data og informationer, så vi kan levere trygge og effektive løsninger der understøtter Amgros´ virke. Stillingen er nyoprettet, og du for derfor stor mulighed for at sætte dit eget præg på jobbet.
Ansvarsområder Som Compliance Manager bliver du ansvarlig for at:
- Drive og udvikle vores compliance-årshjul, så vi altid er på forkant med GDPR, NIS2 og CIS18.
- Rådgive organisationen og sikre, at vi lever op til de højeste standarder for databeskyttelse og informationssikkerhed.
- Koordinere og følge op på compliance-aktiviteter på tværs af afdelinger – og dermed skabe sammenhæng og styrke samarbejdet.
- Forberede ledelsesrapportering og dokumentation, så vi står stærkt ved audits og tilsyn.
- Sikre awareness og træning, så alle medarbejdere er med til at beskytte vores data og understøtte vores fælles vision.
- I tæt samarbejde med IT-kvalitet sikre, at Amgros GxP validerede systemer overholder lovgivningen
Hvem er du Vi søger dig, der brænder for at gøre en forskel gennem stærk compliance og informationssikkerhed. Du har solid viden om GDPR, NIS2 og informationssikkerhedsstandarder, og du har erfaring med at drive compliance-programmer og governance-processer.
Du evner både at arbejde selvstændigt og i tæt samspil med andre. Samtidig formår du at sætte retning, opbygge strukturer, drive udviklingen og sikre implementering. Du har stærke samarbejdsevner, kan koordinere på tværs af organisationen, og du motiveres af at skabe tryghed og tillid – både for Amgros og for det danske sundhedsvæsen.
Hvem er vi IT-afdelingen i Amgros spiller en central rolle i at understøtte hele organisationens digitale udvikling og drift. Vi er i alt ca 28 medarbejdere, og vi arbejder tæt sammen med både interne og eksterne samarbejdspartnere for at sikre, at Amgros og vores kunder og leverandører altid har adgang til moderne, sikre og effektive IT-løsninger.
Vi har ansvar for alt fra drift og support af systemer, netværk og applikationer til rådgivning om data, IT-sikkerhed, GDPR og kvalitetssikring. Gennem innovation, digitalisering og procesudvikling bidrager vi til at realisere Amgros’ vision om mere sundhed for flere – og sikre, at vi altid er på forkant med teknologiske muligheder og krav fra sundhedsvæsenet.
Hvad kan vi tilbyde? Amgros er en spændende og alsidig arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø. Arbejdsglæde er ikke bare en del af vores DNA – det er drivkraften bag alt, hvad vi gør. Arbejdsmiljøet er uformelt og åbent, vi vægter fællesskabet højt, vi har det rigtig godt i hinandens selskab, og samarbejdsformen er præget af tillid og hjælpsomhed.
Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med en løn, der forhandles efter kvalifikationer samt en favorabel pensionsordning.
Ansøgning og spørgsmål Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Chef Morten Sørensen på telefon 20284808.
Send din ansøgning og CV så hurtigt som muligt og senest 7. november 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!