Medarbejder til sagsbehandling af spildevand

fuldtid
Medarbejder til sagsbehandling af spildevand
  • Miljø
  • Skovløkken 4, 3770 Allinge

Bornholms Regionskommune søger en engageret og struktureret medarbejder til behandling af spildevandsansøgninger.

 

Spildevandsenheden ligger under Miljø – som er organisatorisk placeret i Center for Miljø, Plan og Kultur. Hos Miljø arbejder vi med mange spændende områder – bl.a. spildevand, miljøvurdering, grundvand, miljøtilsyn og råstoffer.

 

Vi står over for store sagsbunker, og derfor søger vi en kollega, der kan bidrage til den daglige sagsbehandling og samtidig være med til at skabe struktur, fremdrift og nye måder at arbejde på.

 

Om stillingen

Som sagsbehandler på spildevandsområdet får du en vigtig rolle i at sikre effektiv og retssikker behandling af ansøgninger om udledning, tilslutning og andre spildevandssager.

 

Du vil arbejde med at skabe overblik i komplekse sagsforløb og bidrage til at effektivisere arbejdsgange gennem digitalisering og nye arbejdsmetoder.

 

Vi søger bredt og er åbne for flere forskellige profiler:

  • Den strukturerede sagsbehandler, som kan skabe fremdrift og hurtigt få flyttet mange sager gennem systemet.
  • Specialisten, som kan påtage sig de mere komplekse og teknisk udfordrende spildevandssager – fx hospitalsspildevand, udledning fra renseanlæg eller de opgaver, der følger med det kommende byspildevandsdirektiv.

Det betyder, at du enten kan være generalisten, der trives med at håndtere mange mindre sager, eller specialisten, der også kan fordybe sig i de sværeste og mest komplekse problemstillinger. Vi ser gerne, at du i din ansøgning beskriver, hvilken profil du bedst matcher.

 

Du bliver en del af et fagligt stærkt team af dygtige og engagerede kolleger, som vil hjælpe dig godt i gang, hvis du ikke har stor erfaring på området.

 

Dine primære opgaver

  • Behandle spildevandssager, herunder ansøgninger, lovliggørelser, påbud og indskærpelser og sikre høj kvalitet
  • Skabe struktur og fremdrift i sagsbehandlingen – både i større og komplekse sagsbunker
  • Bidrage til udvikling af nye arbejdsmetoder og digitalisering af arbejdsgange
  • Have dialog med borgere, virksomheder og samarbejdspartnere om konkrete sager
  • Samarbejde tæt med kolleger i Center for Miljø, Plan og Kultur og understøtte afdelingens samlede opgaveløsning
  • For specialist-profilen: Bidrage til udarbejdelse og opdatering af spildevandsplaner og tillæg

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse, f.eks. miljøtekniker, biolog, ingeniør eller lignende
  • Har erfaring med myndighedsopgaver inden for spildevand – men er du ny, hjælper vi dig godt i gang
  • Er struktureret, løsningsorienteret og god til at skabe fremdrift i opgaverne
  • Har interesse for digitalisering og procesoptimering
  • Kan arbejde selvstændigt, men også trives i samarbejde med kolleger og borgere
  • Er tydelig og imødekommende i din kommunikation

Vi tilbyder

  • En vigtig rolle i arbejdet med Bornholms miljø og spildevandsforvaltning
  • Tværfagligt samarbejde med dygtige og hjælpsomme kolleger, der sikrer, at du kommer godt ind i jobbet
  • Mulighed for at præge og udvikle nye arbejdsmetoder og digitale løsninger
  • Et godt fagligt og socialt miljø med fokus på at udvikle samarbejde og trivsel
  • 1-2 hjemmearbejdsdage om ugen efter oplæringen
  • En unik arbejdsplads midt i Bornholms natur og fællesskab

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

01-10-2025

Samtaletidspunkt

06-10-2025

Ansættelsesdato

01-12-2025

Kontaktperson

specialist
Christian Ladefoged Toftemark Jørgensen
56922146 / 23474579

Arbejdssted

Miljø
Skovløkken 4, 3770 Allinge

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

Log ind