Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du gerne være på en skole fyldt med engagerede elever og kolleger, så har vi jobbet til dig. Vi er en lokalforankret forstadsskole beliggende i et engageret og aktivt lokalsamfund i den sydlige del af Aarhus Kommune. Vi er en 3 -5 sporet skole. På skolen går der lige nu ca. 850 elever. Vi har et massivt voksende elevtal og starter i dette forår en ud- og ombygning af skolen. Der er i første omgang tale om et barselsvikariat på fuld tid, men vi er fleksible, hvis du måtte have andre ønsker ift. timetal.
Stillingen er med start 22. april 2025. Solbjergskolen er en skole, der vokser, og der vil derfor være gode muligheder for en senere fastansættelse.
Vi søger en dygtig og engageret ny kollega til en stilling som matematik, natur og teknologi og idrætslærer på mellemtrinnet. Kan du kun løse dele af opgaven hører vi også gerne fra dig.
Vi forventer du:
- er engageret og villig til at indgå i et forpligtende samarbejde med dine kolleger
- er åben og ærlig med et positivt menneske- og børnesyn
- har vilje til engageret at indgå i samarbejdet om skolens udvikling
- kan indgå engageret i et tillidsfuldt samarbejde med børn og forældre
- er faglig velkvalificeret
Vi tilbyder:
- en levende og aktiv skole
- et godt og positivt arbejdsmiljø
- fagligt velfunderede kolleger
- en aktiv og positiv forældrekreds
- et stigende elevtal
- et område med dejlig natur
- en skole med egen idræts- og svømmehal
Øvrige oplysninger om skolen kan findes på skolens hjemmeside www.solbjergskolen.dk
Yderlige oplysninger kan fås ved at kontakte skoleleder Irina Frello Hansen eller pædagogisk leder for mellemtrin og udskoling Lene Koch Borchmann på tlf: 87136090.
Der er ansøgningsfrist fredag den 21. marts kl. 12.00, og vi afholder ansættelsessamtaler i uge 14 eller 15.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!