Du har nu muligheden for at blive en del af vores fællesskab.
Bankagerskolen søger 1-2 lærere til vikariater, hvoraf det ene er et længerevarende barselsvikariat.
Bankagerskolen søger ca. pr. 20. oktober 2025 lærere med undervisningskompetence i bl.a.:Dansk, engelsk, samfundsfag, geografi. Fagene er placeret i vores Fase 2 (6.-9. klasse)Desuden vil det være meget interessant, hvis du har fx idræt, musik eller tysk. Hvis du har et eller flere af ovenstående fag, så er det nu du skal i gang.
Bankagerskolen er en veldrevet og udviklingsorienteret skole placeret i den sydlige del af Horsens. Området er et attraktivt boligområde med en engageret og ressourcestærk forældregruppe, der i høj grad bakker op om skolen.
Det gode samarbejde på skolen fremhæves af både forældre og ansatte. Skolen har blandt eleverne en generel høj trivsel og generelt gode resultater. Skolen er en åben-plan-skole, og det betyder, at åbenhed og hjælpsomhed er i højsædet blandt skolens godt 800 elever og ca. 100 ansatte. Skolen er i vækst med flere skolestartere og har 3-4 spor på hver årgang.
Bankagerskolen er opdelt i to faser – Fase 1 og 2 – hvor Fase 1 består af 0.-5. årgang og Fase 2 af 6.-9. årgang. Ligeledes har Bankagerskolen en stor SFO, hvor der er mange muligheder for at børnene kan udfolde sig efter skoledagens afslutning.
For yderligere information, se skolens hjemmeside: bankagerskolen.aula.dk
Om stillingenVi søger ambitiøse og udviklingsorienterede lærere med undervisningskompetence i ovenstående fag.
Du skal brænde for klasselæreropgaven og de opgaver, der følger med denne rolle. Du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med dygtige kolleger, som du kan regne med står klar til at hjælpe dig.
Tiltrædelse vil være senest 20. oktober 2025. Søg gerne hurtigst muligt, da vi forventer at afholde samtaler løbende.
Vi lægger vægt på, at du:
- har en anerkendende og inkluderende tilgang til arbejdet med alle børn
- arbejder målrettet med at skabe rammer for den enkelte elevs progression i læring og trivsel
- er en tydelig lærer med gode kompetencer i klasserumsledelse
- har gode relationskompetencer og didaktisk overblik
- ønsker at udvikle dig selv og din undervisning i sparring med kollegerne.
- brænder for dine fag og for at skabe gode relationer til elever, forældre og kolleger.
- Er nysgerrig i forhold til at finde nye og bedst mulige veje i at lave skole, der passer til børnene.
Krav til stillingenDu er uddannet folkeskolelærer, har en naturlig faglig interesse for og viden om både god undervisning og god pædagogik, samt en nysgerrighed på at udforske forskellige tilgange til undervisningsopgaven.
Oplysninger om stillingen og Bankagerskolen kan ske ved henvendelse til skoleleder Mads Paaske eller afdelingsleder for Fase 2 Jeannette C.M. Damsted på telefon 7629 3330.
Send din ansøgning via linket senest 11. september 2025. Vi forventer at holde samtaler løbende, så tøv ej med at sende din ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vi glæder os til at møde dig!Det handler om børnene!I Horsens Kommune ønsker vi at gøre det allerbedste for vores mindste. Derfor har vi tilført vores børneområde mere end 30 millioner kroner, og dét beløb stiger til mere end det dobbelte over de kommende år. De ekstra midler skal gå til endnu flere dygtige pædagoger og lærere i vores dagtilbud og skoler.
Hvis du har lyst til at blive del af vores fællesskab, der er kendetegnet ved en knaldhøj faglighed, et fedt arbejdsmiljø og fokus på at skabe det gode børneliv, vil vi være vilde med at få dig som kollega. Hop ind på
www.dethandleromboernene.horsens.dk, hvor du kan blive klogere på os og se vores ledige stillinger.