Maskinmester / Maskiningeniør
Vil du bidrage med din maskintekniske viden til udvikling af maskiner og tilbehør til brug indenfor brand, redning og forsvar.
Projekt stilling 6 måneder. (med mulighed for forlængelse eller fastansættelse) start hurtigst muligt.
Vi er et mindre firma, der udvikler, bygger og sælger udstyr og køretøjer til brug indenfor brand, redning og forsvaret. Vi har et bredt program af udstyr og produkter der benyttes i branchen i Danmark og har flere nye produktudviklingsprojekter i gang – også med distribution og salg uden for Danmark for øje. Til et af udviklingsprojekterne omhandlende UGV’er (unmanned ground vehicles) har vi brug for flere hænder.
Stillingen
Din baggrund er f.eks. maskinmester, maskiningeniør eller lignende. Du er nyuddannet eller måske har du et par års relevant erhvervserfaring.
Arbejde med kommunikation og fjernstyring (radio, netværk, signal).
· Understøtte styring og automationsfunktioner (PLC/CAN kontrol).
· Deltage i tekniske analyser og fejlfinding på tværs af systemer.
· Teste prototyper i realistiske miljøer sammen med brand/beredskab og Forsvaret.
Med din maskintekniske viden vil du i samarbejde med nære kolleger bidrage til videreudvikling og test af et fjernstyret køretøj samt udarbejdelse af tilhørende dokumentation i samarbejde med dine kollegaer.
Du får naturligvis en grundig oplæring i maskinen, og da vi er en mindre virksomhed, vil du deltage i både ide generering, montage, konstruktion og test.
Du kan forvente at komme til at udvikle dig i dit arbejde på tværs af fagområder som signal kommunikation, IT, El, mekanik, pneumatik og hydraulik.
Arbejdsopgaver og ansvarsområder
Teknisk sparring til – og i samarbejde med kolleger, foretage ide-generering og videreudvikling af løsninger til konstruktion af maskinen og dens forskellige funktioner.
I samarbejde med kolleger, bidrage med dokumentation til CE-mærkning.
Projektledelse i form af planlægning samt gennemførsel af konstruktions- og montageopgaver og tilhørende test af de etablerede systemer i samarbejde med kolleger.
Din profil
Du har en teknisk baggrund og interesse og gerne med erfaring inden for konstruktion og opbygning af specialmaskiner, herunder arbejde med signal kommunikation, IT, EL, mekanik, pneumatik og hydraulik og udarbejdelse af dokumentation til understøtning af CE-mærkning. Du kan også være relativt nyuddannet med mod på at begive dig ud i nye udfordringer.
Du er udadvendt, løsningsorienteret, arbejder struktureret og har et godt humør. Du besidder gode analytiske og kommunikative evner og du formår at arbejde selvstændigt, tage ansvar for dine løsninger, samt skabe overblik, du trives i et job med en tæt kontaktflade til dine kolleger og hvor der ikke er langt fra ide til handling.
Selv motiveres du af at være en del af en innovativ virksomhed, og du brænder for at omsætte din maskintekniske viden til udvikling af et produkt der kan gøre en forskel i brand- og redningstjenesten samt forsvaret.
Faglige kvalifikationer
· Erfaring med mekanisk konstruktion, signal kommunikation IT, El, pneumatik og/eller hydraulik.
· Uddannet maskinmester, Maskiningeniør, eller tilsvarende uddannelse – evt. har du en relevant håndværksmæssig baggrund.
· Behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
· Kompetent IT-bruger inden for gængse systemer og programmer.
Vi tilbyder
En arbejdsplads med en uformel omgangstone og et tæt samarbejde omkring vores opgaver og projekter. Vi ved at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv og derfor gør vi vores yderste for at skabe optimale rammer for din udvikling både fagligt og personligt.
· Et job med varierende arbejdsopgaver i en mindre virksomhed i vækst
· En afvekslende hverdag med gode kolleger, hvor vi hjælper hinanden og hvor sikkerhed er i højsæde
· Frokost/frugtordning
Nøgleordene er
· Tillid
· Ansvar
· Selvstændighed
· Initiativ
Du tilbydes en lønpakke efter kvalifikationer.
Yderligere oplysninger og ansøgning
Daglige mødetider fra mandag til torsdag kl. 7.00 – 15.30 og fredag fra kl. 7.00-12.00.
Primært arbejdssted Haslev (4690)
Hauberg Technique A/S er medlem af UN Global Compact som skaber vækst og forandring gennem inddragelse af de 17 verdensmål. Siden juli 2024 er vi ISO9001, 14001, 45001 certificeret.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Bo Engeset på be@htfire.dk og/eller tlf. 5182 4937. Ansøgning sendes til Bo Engeset på be@htfire.dk