Vil du være med til at sikre driften af kritisk mekanisk udstyr og arbejde med teknisk komplekse anlæg i en spændende og dynamisk industri?
Om stillingen
Vi søger en Inspection Engineer til vores raffinaderi i Fredericia. Raffinaderiet er et semi-komplekst anlæg, hvor vi, ud over raffinering, eksporterer ca. 8 mio. tønder råolie årligt på vegne af tredjeparter. Raffinaderiet leverer derudover varme til fjernvarmeforsyningen i tre nabobyer, administrerer en del af det danske energiberedskab og driver en tredjeparts import- og eksportterminal.
Du bliver en del af et team af ingeniører og inspektører, og vil løbende få tildelt opgaver, der matcher dit kompetenceniveau. Du arbejder både selvstændigt og i tværfaglige teams, og indgår i et team med en travl hverdag og mange interessenter.
Ansvarsområde og opgaver
Som Inspection Engineer i vores Inspection team vil du arbejde tæt sammen med ingeniører og andre inspektører og spille en vigtig rolle i at forebygge nedbrud og ulykker. Du vil sikre, at vores procesanlæg overholder både interne og eksterne standarder.
Efter en grundig oplæring forventer vi, at du gradvist kan tage selvstændigt ansvar for inspektionsopgaver på anlægget.
Eksempler på arbejdsopgaver:
Kvalifikationer
Vi søger en profil med teknisk baggrund, fx maskiningeniør eller maskinmester. Relevant erfaring er en fordel, men ikke et krav, da onboarding og opgaver tilpasses dit kompetenceniveau. Det vigtigste er, at du er parat til at opbygge den nødvendige kompetence og viden, så du efter 1-2 år kan arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger. Vores optimale kandidat er nysgerrig, modig og klar til at udvikle både tekniske og personlige kompetencer. Praktisk tilgang og evne til at arbejde selvstændigt samt i teams er en fordel.
Der vil være mulighed for udvikling i jobbet samt eventuel relevant efteruddannelse. Som person har du en proaktiv tilgang og kan arbejde både selvstændigt og i teams.
Da du bliver en del af en engineering-afdeling, der supporterer drift, vedligehold og projekter, er gode kommunikationsevner afgørende både på dansk og engelsk.
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling i en stor, international virksomhed. Du får kompetente og engagerede kolleger med stor viden inden for området. Lønnen er konkurrencedygtig og afhænger af stillingens ansvar og dine kvalifikationer. Derudover tilbydes pensionsordning og sundhedsforsikring.
For den rette kandidat tilbyder vi gode udviklings- og karrieremuligheder i en virksomhed, der investerer i sine medarbejdere. Du får både faglige og personlige udfordringer i et inspirerende miljø, præget af høj faglighed, teknisk kompleksitet og varierende opgaver. Som en del af vores internationale energi- og procesindustri-miljø vil samarbejde, kvalitet og sikkerhed altid være i fokus.
Ansøgning
Finder du ovenstående interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Vi ansætter løbende, og stillingen kan derfor være besat, før ansøgningsfristen udløber.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Inspection Manager Anders Frederiksen på tlf: 22205734