Marketing- & E-commerce Chef til Sinnerup
Vil du være med til at forme fremtiden for Sinnerup og drive vores udvikling fremadrettet?
Som Marketing- & E-commerce Chef hos Sinnerup bliver du drivkraften bag virksomhedens videre udvikling og vækst - både digitalt og i vores butikker. Du får det overordnede ansvar for at sætte retning, skabe sammenhæng på tværs af kanaler og motivere dit team til at levere resultater, der kan mærkes.
Rollen kræver en stærk kombination af strategisk overblik og lysten til at være tæt på forretningen - hvor du både fungerer som leder, brobygger og sparringspartner for ledelsen om nye initiativer og vækstmuligheder.
Dine ansvarsområder
- Overordnet ansvar for Sinnerups marketing- og e-commerce strategi på tværs af kanaler
- Sætte retning og sikre fremdrift gennem planlægning, prioritering og eksekvering af aktiviteter og kampagner
- Lede, motivere og udvikle et mindre team - og selv gå forrest, når det kræves
- Drive den fortsatte udvikling af webshoppen (Shopify) samt integrationer til Business Central
- Ansvar for budget og løbende rapportering på KPI’er og resultater
- Sikre en datadrevet tilgang til kunderejsen med fokus på vækst og konverteringsoptimering
Vi forestiller os, at du
- Har solid erfaring med marketing- og e-commerce-ledelse, gerne fra detail- eller livsstilsbranchen, og kan kombinere strategisk ledelse med daglig eksekvering
- Er skarp på SEO og har erfaring med at skabe resultater gennem organisk vækst
- Arbejder analytisk og evner at omsætte data til konkrete optimeringsforslag, der kan forbedre performance og konverteringsrater
- Har erfaring med Shopify og Business Central - og kan omsætte indsigt til konkrete resultater
- Er vant til at arbejde med kampagneplanlægning, betalt annoncering og inbound marketing som en integreret del af e-commerce-indsatsen
- Trives i en rolle, hvor du både driver dit team og fungerer som brobygger på tværs af organisationen
Vi tilbyder
- En central lederrolle i en livsstilsvirksomhed i vækst, hvor du får stor indflydelse på retning og resultater
- Mulighed for at præge udviklingen af både teamet og Sinnerups marketing- og e-commerce setup
- Et passioneret og engageret arbejdsmiljø præget af samarbejde, åbenhed og handlekraft
Vil du være med til at løfte Sinnerup til næste niveau? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansøgning og CV sendes via vores ansøgningssystem her. Vi holder løbende samtaler.