Area Sales Manager til Glova Rail A/S, Odense S.
Brænder du for at skabe stærke relationer på internationale markeder?
Glova Rail A/S er en dansk virksomhed, som primært betjener den internationale jernbaneindustri samt andre brancher, med tekniske løsninger, reservedele og serviceydelser inden for området ”sanitet”. Virksomheden søger nu en Area Sales Manager til udvikling og vedligeholdelse af kunderelationer primært i Europa.
Stilling:
Som Area Sales Manager bliver du en nøglespiller i den internationale salgsorganisation, hvor du får muligheden for at præge vækst og udvikling.
Dine primære opgaver:
Derudover vil dine opgaver også bestå af ordreoprettelse, opdatering og vedligeholdelse af prislister i ERP-systemet. Der skal forventes 30+ rejsedage om året i stillingen.
Vi tilbyder:
Som en del af salgsteamet, får du en central rolle i en mindre virksomhed med små 20 ansatte, der hylder udvikling og tilbyder stor frihed under ansvar. Du får muligheden for at udvikle eksportmarkeder med god support fra dine erfarne kolleger fra salg- og teknisk afdeling. Tonen er uformel, kammeratlig, og der er generelt højt til loftet. Du får en bred berøringsflade med samarbejdspartnere og leverandører både nationalt og internationalt. Virksomheden tilbyder løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring.
Din profil:
Som Area Sales Manager kommer du med erfaring inden for B2B-salg og gerne med en teknisk forståelse. Du er dygtig til at opbygge og vedligeholde langvarige relationer og formår samtidig at forhandle med både overblik og gennemslagskraft. Som den naturlige farmer-type trives du i rollen, hvor du udvikler eksisterende kunder og skaber vedvarende vækst. Du har international erfaring og behersker flydende engelsk, og gerne yderligere to sprog. Rollen kræver en selvstændig og proaktiv tilgang, og du motiveres af at skabe resultater gennem struktureret og vedholdende salgsarbejde. Der arbejdes i ERP-systemet BC 365.
Om virksomheden:
Glova Rail A/S er en central aktør og high-end producent indenfor vakuumtoiletsystemer til tog. Virksomheden agerer ingeniørpartner til nybyg- og renoveringsprojekter inden for jernbanesegmentet og er en vigtig spiller i forhold til at understøtte sanitære systemer i den daglige drift i form af reservedele og service til tredjepartsprodukter. Du kan læse mere om virksomheden her: www.glovarail.com/
Din ansøgning:
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket her. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Kern på tlf. 70201512 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.