Vil du være med til at skabe en skole, hvor elevernes trivsel, læring, udvikling og dannelse danner udgangspunkt for alt hvad vi gør?
Lystrup Skoles medarbejdere står på ”Lystrup Skoles professionelle børnesyn” i vores arbejde med eleverne
lystrup-skoles-professionelle-boernesyn.pdf
Vi har fokus på stærkt teamsamarbejde og en professionel tilgang til jobbet. Vi er en organisation i stor udvikling, som hele tiden lærer og udvikler sig – det gælder børn, forældre, medarbejdere og ledelse. Vi arbejder med at vejledere og andre medarbejdere har en central rolle i vores udviklingsarbejder.
Lystrup Skoles medarbejdere sætter en ære i, at alle medarbejdere, såvel nye som ”gamle” medarbejdere, studerende, vikarer og frivillige, føler sig velkomne og godt tilpas på skolen og i medarbejderfællesskabet
Din profil:
Du er en professionel og fagligt ambitiøs lærer, som evner klasserumsledelse og har stærke relationskompetencer. Du brænder for dine fag og kan se dig selv undervise i såvel i almen skolens og specialklassernes indskoling, mellemtrin og udskoling.
Ved udvælgelsen lægger vi vægt på linjefagskompetence eller tilsvarende, og vi vil, hvis vi indkalder dig til en samtale, bede dig om at forberede en lektion i et af dine fag til en fiktiv klasse, så du kan give os en forsmag på, hvordan du strukturerer og tilrettelægger din undervisning. Du bestemmer selv klassetrin.
Vi søger: 3 lærere i en begivenhedsbestemt ansættelse pr. hhv. 1.1.26 og 16.2.26
Barselsvikariat 1: 100% stilling med fagene: engelsk, idræt, svømning, matematik, madkundskab, natur/teknik i 3-5. årgang almen og 2./3. klasse special. Ansættelse fra 1.1.26
Barselsvikariat 2: 81% stilling (mulighed for 100%) med fagene: håndværk/design, natur/teknik, madkundskab, tysk i 5.,6.+7. årgang almen og engelsk, håndværk/design, tysk i mellemtrin/udskoling i special. Ansættelse fra 1.1.26
Barselsvikariat 3: 100% stilling med fagene: dansk, historie i 6. årgang almen og historie, kristendom, dansk, livsmestring i mellemtrin/udskoling special. Ansættelse fra 16.2.26
Derfor skal du vælge os:
Lystrup Skole er en folkeskole i Aarhus Kommune med 520 børn og ca. 80 medarbejdere. Vi har glade børn, der trives godt og interesserede forældre, der bakker op om skolen. Skolens hverdag bygger på et godt læringsmiljø, på arbejdsglæde, samt et dejligt menneskeligt fællesskab på kryds og tværs blandt alle medarbejdere på skolen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. I henhold til Århus Kommunes regler vil der blive indhentet børneattest samt straffeattest.Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ugentligt timetal: se under de forskellige stillinger
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Katja Uth på telefon 24480608 eller viceskoleleder Christina Birch Mogensen på telefon 23380117
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 3.11.25
Samtaler vil blive afholdt: 12.11.25 fra kl. 13.00
Om os
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside her Lystrup Skole
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!