Vil du være kollega med lærere, der brænder du for at gøre skolen levende, relevant og meningsfuld for unge mennesker? Elsker du at undervise i dansk og den humanistiske fagrække?Er du relationsstærk, pædagogisk nysgerrig og optaget af at skabe læringsmiljøer, hvor eleverne trives og udvikler sig fagligt? Så er du måske vores nye kollega på Egebjergskolen!
Vi søger en faglig og didaktisk dygtig lærer med stort engagement til en fast stilling i udskolingen. Skemaet indeholder dansk og et eller flere humanistiske fag fx historie, samfundsfag, kristendomskundskab eller tysk – afhængigt af dine kompetencer. Der kan desuden være mulighed for supplerende fag eller valgfag alt efter dine linjefag og interesser.
Du bliver en del af et professionelt læringsfællesskab (PLF), hvor vi arbejder tæt sammen om elevernes læring, trivsel og mestring. Som lærer hos os indgår du i et team, der prioriterer samarbejde, pædagogisk udvikling og kollegial sparring. Vi er en skole i positiv udvikling med moderne faciliteter. Du får engagerede kolleger og et stærkt samarbejdsmiljø, hvor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Om digVi lægger vægt på, at du:
- Har linjefagskompetence i dansk og gerne i et eller flere humanistiske fag
- Er faglig ambitiøs og didaktisk reflekteret
- Er en tydelig og anerkendende klasserumsleder, der skaber struktur og tryghed
- Formår at motivere og engagere elever med forskellige forudsætninger
- Ser dig selv som en del af et lærende fællesskab og bidrager aktivt til udvikling og samarbejde
Om EgebjergskolenEgebjergskolen er en moderne folkeskole i Horsens Kommune med ca. 650 elever fra 0.-9. klasse.
Skolen er i vækst og har netop fået en ny skolefløj med tidssvarende læringsmiljøer og gode faciliteter til projektarbejde, bevægelse og kreativ undervisning.
Vi ligger i et naturskønt område tæt på byen og har et stærkt lokalt fællesskab.
Vores arbejde tager afsæt i Horsens Kommunes strategi
“Fælles læring – stærkere resultater”, hvor fokus er på:
- Meningsfulde læringsmål og tydelige feedbackprocesser
- Professionelle læringsfællesskaber
- Ledelse af læring på alle niveauer
Læs mere om os på
egebjergskolen.aula.dkVi er tæt på motorvejen, har ok kaffe og gode forberedelsespladser. Som ny kollega får du en mentor, der sikrer dig en god opstart. Er du nyuddannet tilbyder Horsens Kommune et særligt intro-forløb.
AnsættelsesvilkårLøn og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1/1 eller efter aftale.
Vil du være med?Du er velkommen til at kontakte skoleleder Klaus Schubert på tlf. 40 92 91 95 eller afdelingsleder Dorthe Mathiasen på tlf. 23111737.
Vi glæder os til at læse din ansøgning - OBS uddannelsesbevis fra læreruddannelsen skal vedhæftes ansøgningen.
Ansøgningsfrist: 24. november 2025. Samtaler forventes afholdt: 26. november 2025