Vil du være med til at skabe sammenhængende, effektive og databårne processer, som sikrer en god brugerrejse for ansatte og studerende på Københavns Universitet? Trives du i rollen som planlægger, og har du talent for samarbejde, planlægning samt data- og -analysearbejde? Så er du måske vores nye kollega i Lokaleplanlægning i KU Uddannelse... Københavns Universitet (KU) er en moderne arbejdsplads i rivende udvikling. På KU er en ny organisering af vores administration netop trådt i kraft. Målet er bl.a. at sikre effektive fælles arbejdsgange til gavn for vores studerende, undervisere og samarbejdspartnere. I den forbindelse er der oprettet en central sektion for lokaleplanlægning, der bl.a. har til opgave at analysere, harmonisere og optimere de arbejdsgange, der findes på området på et kvalificeret og oplyst grundlag. Desuden skal den levere kvalificerede analyser for undervisningslokaleområdet, ikke mindst som grundlag for datadrevne ledelsesbeslutninger. Som lokaleplanlægger med fokus på data og analyse kan du være med til at sikre, at vi når vores ambitioner.
Om os KU Uddannelse er KU’s centrale enhed for et sammenhængende uddannelsesområde. Vi sætter retning og skaber fælles løsninger til gavn for vores uddannelser og studerende.
Du kommer til at arbejde i sektionen Lokaleplanlægning, der har processerne omkring planlægningen i KU’s undervisningslokaler som sin kerneopgave. Vi er rammesættende for området og sikrer effektive, brugerorienterede processer og arbejdsgange i KU’s lokalemasse.
I opgaveløsningen har vi i høj grad fokus på samarbejde med de tre campusadministrationer (Frederiksberg+, Nørre og Søndre), der står for den daglige understøttelse af de akademiske miljøer og på tværs af sektionerne i KU Uddannelse samt med andre koncernenheder i universitetsadministrationen.
Om stillingen KU Lokaleplanlægning søger en medarbejder særligt til at varetage opgaven omkring fremskaffelse af undervisningslokaledata og efterfølgende analyse samt rapporteringer af disse data.
Du vil i samarbejde med dine kollegaer i Lokaleplanlægning samt de administrative centre på de tre campusområder arbejde med at fremskaffe relevante lokaledata og derudover levere analyser og rapporter til brug for den overordnede planlægning af en optimeret brug lokalerne på KU på både kort og langt sigt.
Udover dette vil du indgå i Lokaleplanlægningsteamet og være med til at løfte teamets fælles opgaver sammen med dine kollegaer.
Ansættelsen er tidsbegrænset og har en varighed på 2 år.
Dine opgaver - Foretage dataindsamling af data for undervisningslokaler på KU. Det drejer sig primært om planlagt lokalebrug fra systemerne Syllabus/STADS samt den faktiske lokalebrug målt via bevægelsessensorer fra Room Analyzer
- Udføre databehandling og visualisering af denne data via Excel, Excel Power Query, SQL Developer og Tableau Desktop
- Assistere med generel databehandling af diverse lokale ad hoc-opgaver
- Administrere selve driften af bevægelsessensorerne, herunder batteriskift og kalibrering
- Varetage den generelle koordinering mellem interessenter/beslutningstagere ift. brugen af bevægelsessensorer på Søndre Campus
- Varetage den daglige bookning og korrespondance vedr. bookninger af lokaler på KU til f.eks. konferencer, seminarer, ph.d.-forsvar osv.
- Foretage undervisningsændringer, p.t. primært på Søndre Campus, og assistere ift. studenterforeningsarrangementer
Om dig - Du har et godt overblik og en fornuftig tilgang til og forståelse af sammenhænge samt af, hvordan arbejdsgange kan optimeres
- Du er i høj grad metodisk og organiseret i din opgaveløsning
- Du er god til at inddrage interessenter i dit udviklingsarbejde og er ikke helt uerfaren ift. projektarbejde
- Du har gode kommunikationsegenskaber og en praktisk tilgang til opgaveløsningen
- Du har erfaring med fremskaffelse af data og efterfølgende bearbejdning
- Kendskab til Københavns Universitet som organisation vil være en fordel
- Du taler og skriver dansk og kan begå dig på engelsk
- Du har relevant uddannelse og erfaring til stillingen
Vi tilbyder - Et godt og professionelt arbejdsmiljø i en afdeling med fart på udviklingen i selskab med gode og venlige kollegaer
- Stor indflydelse på eget arbejde og på udviklingen af afdelingen
- Spændende og afvekslende dage
- En stor berøringsflade med såvel studerende som ansatte i egen og andre afdelinger på KU
Derudover er vi en familievenlig arbejdsplads med fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, og samtidigt prioriterer vi kollegaskabet højt gennem sociale arrangementer.
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Alt efter uddannelse og faglig baggrund sker løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten som fuldmægtig eller specialkonsulent eller i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) som kontorfunktionær med en indplacering i løngruppe 3.3. Ansættelse kan også ske i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10-Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste eller anden relevant overenskomst med en indplacering i løngruppe 3. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.
Tiltrædelse 1. september 2025 eller snarest derefter.
Din ansøgning Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Lokaleplanlægning Kåre Nielsen Wangen på tlf. 28 75 91 64.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter online via jobportalen (klik på "Søg stillingen" nederst i opslaget), så den er os i hænde
senest den torsdag 31. juli 2025.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Kåre Nielsen Wangen, 28 75 91 64 eller tillidsrepræsentanterne for AC (ac-tr@adm.ku.dk), HK (tr-hk-indreby@adm.ku.dk) eller PROSA (trprosa@adm.ku.dk). Du kan også læse mere her