Kommunikationscentret søger fra midt august eller 1. september en logopæd til Tale-Stemmeteamet.
Arbejdstiden er 37 timer.
Vi forventer, at du har viden og erfaringer med forskellige tale- stemmerelaterede problemstillinger og at din interesse er særligt stor for at undervise borgere med stemmevanskeligheder (fx funktionelle stemmelidelser med og uden slimhindeforandringer, organiske stemmelidelser, nervepåvirkning og præ- og postoperativ stemmeundervisning).
Derudover arbejdes der i teamet også med dysartri særligt forbundet med neurologiske problemstillinger herunder særligt Parkinsons Sygdom og ALS, dystoni, kønstransition, hoved- halscancer, stammen, artikulation, åndedræt, kronisk hoste. Vi varetager i teamet hver især flere subspecialer og forventer, at du vil være fleksibel med henblik på også at varetage varierende opgaver. Hvis du har interesse i på sigt at undervise borgere med Parkinsons Sygdom og/eller borgere med hoved- halscancer, hører vi meget gerne om dette.
Kommunikationscentrets tale-stemmelogopæder har et tæt samarbejde med regionens øre-, næse-, halslæger samt med hospitalernes foniatriske afdelinger, hvilket bidrager til et relevant tilbud for borgerne og et godt og udbytterigt fagligt miljø.
Vi tilbyder
- Forankring i tale- stemmeteamet
- Et levende tværfagligt miljø
- Velmotiverede, engagerede og fagligt dygtige kollegaer
- En velfungerende arbejdsplads med højt til loftet
- Masser af arbejdsmæssige udfordringer
- Faglig og personlig udvikling
Vi forventer
- Afsluttet kandidatuddannelse eller BA i audiologopædi fra universitetet eller tilsvarende
- Kendskab til eller særlig interesse for stemmeområdet og lyst til at anvende denne i komplekse sager
- Gerne erfaring fra tidligere arbejde med voksne med tale- stemmevanskeligheder
- Erfaring med og naturlig tilgang til dokumentation af den faglige indsats
- Lyst til at tilegne sig nye færdigheder
- Evne til at arbejde selvstændigt og ansvarligt
- Fleksibilitet og lyst til at indgå i teamsamarbejde
- Aktiv deltagelse i KCs tværfaglige tilgang med borgerne
Du vil blive en del af et team med 6 andre engagerede logopæder med rig mulighed for sparring og faglig udvikling.
På Kommunikationscentret er vi ca. 95 topengagerede medarbejdere. Kommunikationscentret har adresser i henholdsvis Ballerup og Hellerup. Denne stilling er tilknyttet begge matrikler og du vil få kontor- undervisningsplads begge steder. Derudover leverer vi, hvor det er hensigtsmæssigt, forløb i borgernes hjem.
Kommunikationscentret er finansieret via timetakst og er en del af Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden.
Kommunikationscentret samarbejder primært med de omkringliggende kommuner.
Kommunikationscentret, Region Hovedstaden yder specialrådgivning og specialundervisning til borgere med tale, høre- og/eller synsvanskeligheder.
I rækken af tilbud indgår også kontrakter med VISO om løsningen af særligt vanskelige komplekse enkeltsager.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Anita Munch Reul på 2374 3195 eller teamkoordinator Susanne Meier-Nielsen på 4511 4783 eller 3056 2495.
Vi skal have din ansøgning
senest den 11. juni 2025 Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25 eller uge 26.
Stillingen er en konsulentstilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale med Danmarks Lærerforening