Løsningsarkitekt til nøglerolle i ambitiøst ERP-projekt

fuldtid
Løsningsarkitekt til nøglerolle i ambitiøst ERP-projekt
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

Vil du være med til at sætte retning og skabe fundamentet for en ny, robust it-arkitektur i et af Region Midtjyllands vigtigste ERP-projekter? Som løsningsarkitekt får du en central rolle i at designe arkitekturen og definere de tekniske rammer – fra de første analyser til den endelige implementering. 

Om projektet og teamet 
Du bliver en nøgleperson i et engageret og tværfagligt team, hvor samarbejde, videndeling og respekt for forskellige faglige styrker er i centrum. Vi arbejder målrettet på at skabe løsninger, der er både teknisk robuste og forretningsunderstøttende, og vi sætter pris på nytænkning, solidt håndværk og professionel sparring. 

Som løsningsarkitekt får du ansvaret for at skabe overblik over projektets arkitektur – både nuværende (“as-is”) og fremtidige (“to-be”). Du bidrager til udarbejdelsen af tekniske kravspecifikationer og opbygningen af målarkitekturen, så projektets tekniske komponenter hænger sammen og kan realiseres i praksis. 

Dine opgaver 

  • Udarbejde tekniske kravspecifikationer til brug for projektets videre forløb 
  • Opbygge, vedligeholde og sætte retning for målarkitekturen og projektets tekniske komponenter 
  • Koordinere det tekniske samarbejde og sparring i teamet 
  • Sikre, at løsningerne understøtter organisationens forretningsmål og kan realiseres i praksis 
  • Kommunikere klart og præcist, både skriftligt og mundtligt, til både tekniske og ikke-tekniske interessenter 

Din profil 
Du har meget erfaring med it-arkitektur, udvikling og kravspecificering fra større og komplekse it-projekter – gerne ERP – fra offentlige og private virksomheder samt indgående kendskab til digitalisering på sundhedsområdet. Du har erfaring med etablering af agile teams, trives i samarbejdet med både tekniske specialister og forretningsaktører og formår at balancere tekniske hensyn med projektets overordnede mål. 

Du har stærke kommunikationsevner og kan formidle tekniske sammenhænge til både fagkolleger og forretning. Certificeringer som TOGAF, CISSP, ARCHI eller ITIL, samt erfaring med digitalisering af forretningsprocesser – f.eks. via epics, features, user stories eller mock-ups – er en fordel. 

Hvad tilbyder vi? 
Region Midtjylland er en ambitiøs aktør på digitaliseringsområdet. Vores kommende ERP-løsning er et strategisk kerneprojekt, der skal skabe et solidt teknisk fundament for organisationens fremtidige udvikling. 

Du bliver en del af Arkitektur-teamet i Digitalisering og It, som består af ca. 25 engagerede og fagligt stærke it-arkitekter og projektledere. Vi løfter i flok og tror på, at de bedste løsninger skabes i samarbejde – på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser. 

Du får mulighed for at præge et strategisk vigtigt projekt og være en gennemgående nøgleperson fra analysefasen til gevinstrealisering. Vi tilbyder et arbejdsmiljø præget af engagement, respekt og høj faglighed, hvor der er fokus på både samarbejde og resultater. 

Vi har ordnede forhold, et godt og fleksibelt arbejdsmiljø, 37 timers arbejdsuge og betalt frokostpause. Du får løbende tjek-ind-møder og udviklingssamtaler med din leder, som har fokus på din udvikling – både gennem læringstilbud og de opgaver, du løser. 

Bliv en del af Digitalisering og It 
Digitalisering og It i Region Midtjylland er med over 600 ansatte en af landets største digitaliserings- og it-afdelinger. Hvis du søger et stærkt fagligt fællesskab i en organisation, hvor du kan gøre en forskel og bidrage til centrale projekter i et ambitiøst miljø, så glæder vi os til at høre fra dig. 

Interesseret?  
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte en af følgende personer:  

Ansøgningsfrist: Senest den 17. august 2025. 
Forventede samtaler: Den 22. august 2025. 

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt. 

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse. 

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedInDu kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. 

Log ind