Livreddere til Helsingørs nye svømmearena

fuldtid
Livreddere til Helsingørs nye svømmearena
  • Helsingør Svømmearena
  • Borgm.P.Christensens Vej 14, 3000 Helsingør
Bliv livredder i Helsingørs nye Svømmearena – og vær med fra starten

Er du en haj til svømmetag og kan redde dagen med et smil? Så har vi måske en plads til dig ved bassinkanten.

Når Helsingør Svømmearena genåbner i efteråret 2025 - efter en omfattende renovering og udvidelse, søger vi nye livreddere og svømmebadsværter til vores team. Du får mulighed for at blive en del af et af Sjællands største og mest moderne svømmeanlæg – med seks bassiner, wellnessområde, fitness, mødelokaler og aktivitetsrum. Vi forventer op mod 400.000 årlige gæster og brugere.

Dine opgaver
  • Skabe tryghed og overblik som livredder ved bassinerne
  • Danne rammen for et imødekommende værtskab og facilitere aktiviteter – du er ansigtet udadtil for vores mange gæster
  • Saunagus og undervisning. – vi skaber mange aktiviteter i både vand og varme, vi skal nok klæde dig på til opgaven
  • Sikre høj rengøringsstandard – vi står selv for rengøringen og gør det godt
  • Samarbejde professionelt og fleksibelt med kolleger og samarbejdspartnere

Hvem er du?
  • Du er en habil svømmer og klar til at bestå erhvervslivredderprøven (vi tilbyder træning og introduktion)
  • Du er serviceminded, ansvarsbevidst og god til at samarbejde
  • Du har mod på at skabe aktiviteter og undervise
  • Du har en god fysik og er indstillet på at bidrage til rengøring og vedligehold
  • Du taler og skriver dansk og kan kommunikere professionelt med både gæster og kolleger
  • Du har et digitalt mindset – vi bruger bl.a. digitale systemer til adgang, livredning og vagtplanlægning
  • Erfaring fra svømmehalsbranchen er en fordel, men ikke et krav

Om os
Helsingør Svømmearena er en del af Idræt og Anlæg i Helsingør Kommune, , som står for arealplejen af alle boldbaner, udvikling af aktiviteter og drift af Helsingørs mange idrætsanlæg. Vi skaber rammerne for det aktive fritidsliv – både på græs, baner og i vand. Du bliver en del af et stærkt team med over 20 faste livreddere og mulighed for opgaver på tværs af vores anlæg.

Ansættelse og vilkår
  • Fuldtid: 37 timer/uge
  • Skiftende arbejdstider mellem kl. 06-22 på hverdage og kl. 07-22 i weekender
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst med FOA
  • Tiltrædelse: 1. oktober 2025 eller snarest muligt
  • Vi indhenter straffe- og børneattest samt referencer

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Bække Olesen, leder af Helsingør Svømmearena, på mail: pebol@helsingor.dk

Ansøgningsfrist: Søndag den 17. august 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 34

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

Log ind