LGBT Asylum søger en outreach- og rådgivningskoordinator i et barselsvikariat. Outreach- og rådgivningskoordinatoren skal understøtte organisationens rådgivning og rådgivningsaktiviteter samt outreach-aktiviteter. Uddannelsesbaggrund kan fx være socialrådgiver, psykolog eller jurist, men hvilken faglig baggrund er ikke afgørende. Outreach- og rådgivningskoordinatoren bliver del af en unik arbejdsplads og et stærkt fællesskab, hvor medlemmer, frivillige og ansatte dagligt samarbejder om at øge trivslen og skabe bedre vilkår for LGBTQI+ personer med flugtbaggrund.
Outreach- og rådgivningskoordinatoren refererer til økonomi- og udviklingschefen.
Der er ca. 100 aktive kernefrivillige i LGBT Asylum: kontaktpersoner, mentorer og community organisers, som er organiseret i forskellige programmer og koordinationsgrupper med forskellige ansvarsområder.
En hovedopgave for outreach- og rådgivningskoordinatoren er faglig understøttelse af de frivillige kontaktpersoners sagsarbejde i forbindelse med medlemmers sager i asylsystemet. Det er derfor et krav, at outreach- og rådgivningskoordinatoren har forudsætninger for at vejlede og understøtte frivillige både ift. enkeltsager og på kontaktpersonsmøder samt ved sagsgennemgang med overblik over flere sager.
Outreach- og rådgivningskoordinatoren skal have flair for systematik og dokumentation, da alle sager kontinuerligt og stringent dokumenteres og opdateres i vores sagssystem – og det er outreach- og rådgivningskoordinatorens ansvar løbende at følge op på samtlige sager sammen med kontaktpersonerne.
Derudover skal outreach- og rådgivningskoordinatoren understøtte øvrige rådgivningsaktiviteter, herunder ugentlig åben personlig rådgivning samt kontakt og sparring med ansatte i fx asylcentre, kommuner og styrelser. En væsentlig opgave er også at koordinere og holde eksterne oplæg samt bidrage til opkvalificering af fagfolk.
Det er et krav i stillingen, at outreach- og rådgivningskoordinatoren sammen med kolleger deltager i tre årlige weekendkolonier med deltagelse af organisationens målgruppe-medlemmer og frivillige.
Outreach- og rådgivningskoordinatoren får tilbudt supervision ved psykolog og deltagelse i relevante netværksfora med mulighed for erfaringsudveksling og videndeling.
Arbejdet er tilrettelagt efter årshjul – herunder indlagt plads til akutte situationer – og outreach- og rådgivningskoordinatoren skal arbejde struktureret og fleksibelt og løbende udvikle og tilpasse manualer, guidelines, sagsdokumenter og øvrige opgaver i samarbejde med de frivillige kontaktpersoner og LGBT Asylums målgruppe. Derudover skal der kontinuerligt afrapporteres skriftligt på programmer og ansvarsområder, både internt til økonomi- og udviklingschef og eksternt til kommunale, statslige og private bevillingsgivere.
Outreach- og rådgivningskoordinatoren skal have veludviklede relationskompetencer, da stillingen indebærer kontakt og relationer med mennesker i udsatte positioner, hvor flere har mentale sårbarheder. Outreach- og rådgivningskoordinatoren skal kunne navigere i de forskellige interesser og magtrelationer, der måtte være mellem målgruppe-medlemmer, frivillige, ledelse og øvrige interessenter.
Outreach- og rådgivningskoordinatoren får rig mulighed for at udvikle sin faglighed og bliver en del af et stærkt engageret team af mennesker – både frivillige og ansatte – som arbejder dedikeret og målrettet.
OM LGBT ASYLUM
LGBT Asylum arbejder for at forbedre vilkår og rettigheder for LGBTQI+ personer, der søger asyl eller har fået asyl i Danmark, ved at assistere og rådgive gennem asyl- og integrationsprocessen, ved at tilbyde et psykosocialt LGBTQI+ netværk, samt ved outreach-aktiviteter og fortalerarbejde.
LGBT Asylums indsatser er baseret på vores særlige queer-to-queer metode, som er inspireret af peer-to-peer – og organisationens kontaktpersonprogram er akkrediteret af RådgivningsDanmark.
LGBT Asylum har hovedkontor i København og en lokalgruppe i Aarhus.
LGBT Asylum blev startet i 2012 af og med LGBTQI+ personer, der selv har søgt asyl i Danmark. Den arv vægtes højt, og vores medlemmer skal have størst muligt ejerskab og indflydelse på organisationens arbejde og deres egen tilværelse. Det betyder, at vi arbejder aktivt for at inkludere medlemmerne i så mange beslutninger og processer som muligt.
ANSVARSOMRÅDER OG ARBEJDSOPGAVER
Understøttelse af rådgivning og rådgivningsaktiviteter
Faglig understøttelse af frivillige kontaktpersoner
Tildeling og matching af kontaktpersoner til sager samt løbende opfølgning på sager
Rekruttering og fastholdelse af kontaktpersoner i samarbejde med chef for frivillighed
Telefon- og emailrådgivning af brugere og sparring med fagprofessionelle samarbejdspartnere
Formidlingsaktiviteter som outreach, oplæg og undervisning af eksterne samarbejdspartnere
KVALIFIKATIONER
Arbejdserfaring inden for rådgivning af mennesker i marginaliserede positioner
Kendskab til asyl-, flygtninge- og integrationsområdet samt gerne kendskab til LGBTQI+ personers livsvilkår
Erfaring og gode resultater med formidling og oplæg
Relevant faglig baggrund
Kan understøtte forskellige teams af frivillige og praktikanter
Kan overholde fastlagt budget ift. programmer og ansvarsområder
Veludviklet overblik over komplekse problemstillinger
Omstillingsparat – særligt ift. akutte situationer – og kan levere på ad hoc opgaver og korte deadlines
Stort overblik over forskellige kommunikationsplatforme og kan navigere sikkert i disse, fx evaluerings- og registreringssystemer og dynamisk intranet
Struktureret mødeledelse
Skal sprogligt kunne navigere på dansk og engelsk, og flere sprog er en fordel
God evne til at samarbejde med mennesker fra mange forskellige baggrunde
Selvstændig, initiativrig, empatisk og reflekterende i dine relationer med andre mennesker
Evner at have vores formål og værdier med i alt, du foretager dig
PRAKTISK
Stillingen er på 30 timer ugentligt, og arbejdstimerne er placeret dag, aften og i weekender. Arbejdsstedet er primært vores community space i København med arbejde på forskellige lokationer, når aktiviteter og events foregår eksternt.
Stillingen ønskes besat pr. 01. januar 2026 og er tidsbegrænset til og med 31. december 2026 med eventuel mulighed for forlængelse.
Vi følger de kommunale og statslige lønsatser afhængig af uddannelsesbaggrund, men vi er ikke lønførende.
ANSØGNING
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, alder, etnicitet og baggrund i øvrigt.
Ansøgning og CV sendes til job@lgbtasylum.dk markeret ”outreach- og rådgivningskoordinator ”.
Eventuelle spørgsmål om stillingen kan rettes til økonomi- og udviklingschef Pernille Haarløv-Johnsen:
E: pernille@lgbtasylum.dk T: + 45 53 50 33 26. Træffes telefonisk fredage kl. 10:00-15:00.
Læs mere om LGBT Asylum: www.lgbtasylum.dk.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 19. november 2025.
Vi forventer at holde 1. runde samtaler mandag d. 24. november 2025 og 2. runde samtaler onsdag d. 26. november 2025, begge dage i dag- og eftermiddagstimerne. Kandidater til 2. runde vil blive bedt om at præsentere en case.