Har du lyst til at arbejde med strategi og kvalitet i uddannelser og samtidig give dig i kast med den igangværende reform af professionsuddannelserne? Og har du god erfaring med at drive og udvikle processer på uddannelsesområdet, og samtidig erfaring med personaleledelse, så er denne stilling måske noget for dig? Vi slår nemlig stillingen op som leder af vores enhed for Strategi og Kvalitet i Ledelses- og Kommunikationssekretariatet.
Om stillingen
Enheden Strategi og Kvalitet har blandt andet ansvar for, at Københavns Professionshøjskole (KP) lever op til gældende regelsæt om akkreditering. I forlængelse understøtter enheden årlig status for strategi og kvalitet for alle KP’s uddannelser. Herudover er enheden ansvarlig for at understøtte KP’s fælles koncept for evaluering af undervisning og praktik.
KP’s arbejde med praktikevaluering sker i regi af ”Strategisk Partnerskab om Uddannelse” (SPU), som er et samarbejde med vores meduddannere i Region H, de 29 kommuner i hovedstaden og andre uddannelsesinstitutioner.
Endelig har enheden ansvaret for at koordinere arbejdet med den igangværende uddannelsesreform.
Dit ansvarsområde som leder af Strategi og Kvalitet er:
Om dig
Vi forventer, at du, udover ledelseserfaring, har uddannelse på kandidatniveau og har erfaring med akkreditering og analyser, herunder forskellige metodiske og analytiske tilgange til at gennemføre kvalitative og kvantitative analyser. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra andre offentlige organisationer.
Herudover må du gerne være en leder der:
Kort om Ledelses- og Kommunikationssekretariatet (LKS)
Som leder i LKS bliver du en del af et engageret arbejdsfællesskab med 40 dedikerede og dygtige kolleger. Vores væsentligste opgaver er at:
På Københavns Professionshøjskole er ambitionen, at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som leder af Strategi og Kvalitet med start den 1. december 2025.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst samt aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.
Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.
Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.
Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Merete Ruager på tlf.: +45 30120814.
Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 10-10-2025.
Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
_________________________________________________________________________________________
Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.
Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.