Vil du være med til at opbygge og lede en ny afdeling, der sikrer logistik, indkøb og værkstedsdrift i et af landets største beredskaber?
Nordjyllands Beredskab søger en engageret og handlekraftig leder til en nyoprettet logistikafdeling, som får ansvaret for at etablere et logistikcenter i samspil med beredskabets to værksteder. Du får mulighed for at præge strukturer, arbejdsgange og kultur – og bliver en nøgleperson i den daglige drift og udvikling.
Om stillingen
Du får ansvaret for:
Ledelse af beredskabets to værksteder med i alt 7 mekanikere, heraf 2 værkførere
Etablering og drift af et nyt logistikcenter, som skal:
Rengøre og servicere beredskabets udstyr
Sikre afhentning og udbringning af udstyr til stationerne efter indsatser
Opbygge lagerstyring
Understøtte den operative drift med effektiv og pålidelig logistik
Ansvar for beredskabets indkøb af biler og udstyr
Stillingen er organiseret i den operative afdeling og har udgangspunkt fra Station Aalborg, Thomas Boss Gade 6.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har ledererfaring
Kan arbejde selvstændigt, men også i samspil med den øvrige organisation
Har erfaring med indkøb, lagerstyring og logistik
Kan lede projekter og opbygge strukturer fra bunden
Har beredskabsfaglig baggrund eller forståelse for beredskabets opgaver
Har mod på at opbygge en ny afdeling og skabe sammenhæng mellem drift og operativt beredskab
Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationen hemmelig – og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.
Generelle vilkår og goder
Fuldtidsstilling (37 timer)
Løn efter gældende overenskomst og forhandling
Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller snarest derefter
Arbejdssted: Station Aalborg, Thomas Boss Gade 6, 9000 Aalborg
Kantineordning, fleksibel arbejdstid, pensionsordning
Fri uniform og adgang til motionscenter
Har du beredskabsfaglig baggrund får du mulighed for at indgå i vagt
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte: Lars Krogsgaard Bjørndal, Operativ chef på mail lkb@nobr.dk eller på tlf. 23 38 76 81
Det praktiske
Ansøgningsfrist: 15. november 2025
Samtaler: Forventes afholdt i uge 47 og 48
Om Nordjyllands Beredskab
Nordjyllands Beredskab er et af landets største beredskaber med ansvar for ca. 590.000 nordjyder fordelt på knap 7.900 km². Vi kører til brand- og redningsopgaver fra 36 stationer i 11 kommuner og varetager en bred pallette af serviceopgaver – herunder værksted, tyveri- og brandalarmering, flytteservice og nøgleservice. Vi har ca. 145 fuldtidsansatte, 97 deltidsansatte og 235 frivillige.
Læs mere på www.nordjyllandsberedskab.dk