Leder af demensteamet, Pleje og rehabilitering, Distrikt Midt, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

fuldtid
Leder af demensteamet, Pleje og rehabilitering, Distrikt Midt, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune
  • Aarhus Kommune
  • Ankersgade 21, 8000 Aarhus C

Leder af demensteamet – Vi søger dig, der vil lede et stærkt team af demensfaglige medarbejdere

 

Stillingsbeskrivelse

Vi søger en leder, der kan samle, styrke og udvikle et højt specialiseret tværfagligt demensteam, hvor trivsel, faglighed og psykologisk tryghed går hånd i hånd. Som leder af demensteamet får du en central rolle i at sikre sammenhængende forløb for mennesker med demens og deres pårørende – fra diagnose til palliation – i tæt samarbejde med resten af Sundhed og Omsorg.

Demensteamet består af demenskoordinatorer, demenstrænere og demensfaglige aflastere, som arbejder selvstændigt og tæt på borgerne i hele Aarhus Kommune. Din opgave bliver at skabe tydelige rammer, prioritere kerneopgaverne og understøtte en fælles retning, hvor alle fagligheder bringes i spil og respekteres.

Du bliver ansvarlig for personaleledelse, herunder udviklingssamtaler, trivsel, koordinering og daglig sparring. Samtidig vil du spille en vigtig rolle i at oversætte politiske beslutninger, prioritere opgaver og skabe klarhed omkring teamets retning og rolle i organisationen. Du kommer til at arbejde med både drift og udvikling – fra organisering og arbejdsgange til kompetenceudvikling og nye samarbejdsformer.

Som leder vil du være med til at sikre klare rammer for teamets opgaveløsning: Du understøtter prioriteringen, hjælper med at sige nej, når det er nødvendigt, og arbejder aktivt for et bæredygtigt arbejdsmiljø. Der forventes, at du udøver en nærværende, tydelig og motiverende ledelse, som giver plads til selvstændighed, men også understøtter medarbejderne med konstruktiv feedback og vedholdende opfølgning.

 

Om stedet

Demensteamet er en del af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og arbejder på tværs af både sundhedsenheder, hjemmeplejen, plejehjem og øvrige faglige funktioner. Teamet har base i Aarhus C, men størstedelen af arbejdet foregår ude hos borgere, pårørende og samarbejdspartnere i hele byen.

Teamets opgave er at skabe trygge, sammenhængende og meningsfulde forløb for mennesker med demens samt rådgive og understøtte de medarbejdere og pårørende, der er omkring dem. Teamet består af:

  • Demenskoordinatorer, der følger borgerne og deres pårørende gennem hele forløbet.
  • Demenstrænerne, der understøtter den demensfaglige indsats på plejehjem og i hjemmeplejen.
  • Demensfaglige aflastere, der skaber åndehuller for pårørende og støtte til borgerne i hjemmet.

Der er tale om en engageret og erfaren medarbejdergruppe, der brænder for demensområdet og som samtidig efterspørger en leder, der kan samle holdet, skabe struktur og være med til at forme næste fase af teamets udvikling.

Demensteamet arbejder ud fra Sundhed og Omsorgs strategi med fokus på borgerens liv, nærværende relationer og sammenhæng på tværs. Du bliver en del af et område i udvikling, hvor der er plads til nytænkning, inddragelse og løbende læring.

 

Kandidatens profil

Vi søger en leder, der kombinerer tydelighed med empati – og som kan skabe psykologisk tryghed, retning og fælles kultur i et tværfagligt team. Medarbejderne ønsker en leder, som kan samle og udvikle teamet, og som tør indtage sit ledelsesrum i en kompleks og politisk styret organisation. 

 

Det er vigtigt, at du:

  • Har en motiverende og nærværende ledelsesstil og evner at skabe tillid, dialog og et trygt arbejdsmiljø.
  • Kan kommunikere klart og gennemsigtigt – og sikre, at alle medarbejdere får samme information samtidig.
  • Kan prioritere, skabe struktur og udstikke klare rammer for opgaveløsning og ansvar.
  • Har forståelse for kerneopgaven og for betydningen af at beskytte og fokusere på basisopgaverne.
  • Navigerer sikkert i en politisk ledet organisation og kan oversætte politiske beslutninger til meningsfuld praksis.
  • Formår at give konstruktiv feedback, håndtere uenigheder professionelt og fastholde beslutninger, også når opgaverne presser.
  • Har energi, empati og en vilje til at spille medarbejderne bedre – både fagligt og organisatorisk.
  • Trives med et stort samarbejdsfelt og kan bygge stærke relationer både internt og eksternt.

 

Det er en fordel, hvis du:

  • Har demensfaglig baggrund eller solid erfaring fra sundheds- eller socialområdet.
  • Har erfaring med ledelse – gerne af selvtilrettelæggende eller tværfaglige medarbejdere.
  • Kender til eller har interesse i lovgivning, der knytter sig til demensområdet og ældresektoren.
  • Har erfaring med forandringsprocesser, kompetenceudvikling og teamudvikling.

Kort sagt søger vi en leder, der sætter teamets succes lige så højt som sin egen – og som går forrest i arbejdet med at skabe en fælles faglig retning, sammenhængende borgerforløb og et stærkt, trygt og udviklende arbejdsmiljø.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt 01.04.2026.

 

Lønnen er minimum 614.466 kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.  

For alle lønninger gælder, at de er excl. pension. 

Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation. 

Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund.  

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Kim Pinderup på tlf. 2487 7122 og mail: pkme@aarhus.dk

 

Ansøgning

Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

 

Vi forventer at afvikle jobsamtaler 18.02.2026 og 23.02.2026.

 

I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer, anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger den 20.02.2026.

 

1. Samtalerunde

Dato og klokkeslæt: 18.02.2026 

Sted: Grøndalsvej 1, Viby

 

Profiltilbagemeldinger til kandidater

Dato og klokkeslæt: 20.02.2026

 

2. Samtalerunde

Dato og klokkeslæt: 23.02.2026

Sted: Grøndalsvej 1, Viby

 

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser


  
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

 Vores strategi  De fem ledetråde  giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se  Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

 Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.  

Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 

 

Log ind