Vil du være med til at præge udviklingen i det åbne land? Har du interesse for planlægning, landskab og lovgivning - og trives du i en hverdag med både faglige vurderinger og kontakt til borgere, rådgivere og virksomheder? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye landzonesagsbehandler i Team Byg.
Om stillingenSom landzonesagsbehandler bliver du ansvarlig for dine egne sager fra start til slut og bidrager til en professionel og borgervenlig sagsbehandling. Du får en central rolle i at sikre, at udvikling i landzonen sker med afsæt i Planloven og med respekt for både omgivelser og gældende lovgivning.
Planloven er det primære udgangspunkt for sagsbehandlingen. Det er særligt planlovens landzonebestemmelser og de hensyn, der skal varetages i den forbindelse, som danner grundlag for dine afgørelser. Du vil arbejde med sager som f.eks.:
- Landzonetilladelser til alle typer byggerier
- Landzonetilladelser til matrikulære sager og ændret arealanvendelse
- Vurdering af tekniske anlæg og andre projekter i det åbne land
Du skal kunne se det enkelte projekt i en større helhed - både i forhold til landskabet og det omkringliggende miljø. Afhængigt af din profil og interesse kan du også komme til at arbejde med andre planopgaver og byggesagsbehandling.
Dine opgaver bliver bl.a.:- Sagsbehandling af landzonesager i henhold til Planloven
- Vejledning og dialog med borgere, rådgivere og virksomheder
- Forhåndsdialoger og evt. besigtigelser
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger til politisk behandling
- Landskabsvurderinger
- Tværfagligt samarbejde med kolleger i plan-, natur- og miljøområdet
- Eventuelt byggesagsbehandling, afhængigt af kvalifikationer og behov
Om digVi forestiller os, at du har en relevant uddannelse - f.eks. som landinspektør, landskabsarkitekt, bygningskonstruktør, arkitekt, ingeniør eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med planlovgivning og myndighedsarbejde, men det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med sagsbehandling i landzonen og udvikle dig i rollen.
Vi lægger vægt på, at du:- Har interesse for Planloven og god forvaltningsskik
- Arbejder struktureret og kan håndtere flere sager ad gangen
- Har gode kommunikationsevner - både mundtligt og skriftligt
- Har blik for både det konkrete projekt og det bredere landskabelige og planmæssige perspektiv
- Trives i et travlt og til tider kaotisk arbejdsmiljø, hvor opgaverne er mange og varierede
Om osI Team Byg er vi et lille, men dedikeret team bestående af fire byggesagsbehandlere og en BBR-medarbejder. Vi arbejder i to-mandskontorer, hvilket giver os mulighed for både faglig sparring og fordybelse. Team Byg er en del af Teknik og Miljø, som arbejder med planlægning, natur, veje og miljø. Vi lægger stor vægt på samarbejde, humor og en uformel omgangstone - og vi tror på, at fejl er en naturlig del af læringsprocessen.
Vi tilbyder dig:- En spændende og alsidig stilling med stort ansvar og mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Et samarbejdsvilligt og åbent arbejdsmiljø med fokus på læring og faglig sparring
- Fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv – herunder flekstid og mulighed for hjemmearbejde
- Et stærkt og støttende team, der står sammen om at levere den bedste service til borgerne
Er du klar til at blive en del af et velfungerende og engageret team i Langeland Kommune? Vi ser frem til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling og baseret på erfaring og kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål?For yderligere information om stillingen, kan du kontakte Koordinator Sandra Enøe Mashoff-Køgelbø på tlf. 63 51 67 13.
Vil du være med på holdet?Ansættelsesdato: Hurtigst muligt eller pr. 1. januar 2026. Stillingen er på fuld tid.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 47.
Ansøgning og relevante bilag sendes digitalt senest fredag den 7. november 2025.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.