På Lærkeskolen ønsker vi at øge alle børnenes muligheder for at deltage i udviklende fællesskaber. Vi arbejder ud fra tanken om, at ”et godt sted at være, er et godt sted at lære”.
Så søger vi dig!
Dine arbejdsopgaver
Vi søger en lærer, der brænder for at undervise i DSA. Du vil hovedsagelig undervise i DSA, hvor du vil være med til at planlægge, lave forløb og støtte op omkring de to-sprogede elever på skolen. Ud over DSA-opgaven, vil du også skulle dække nogle få faghold. Det kan være billedkunst, engelsk eller andre mindre fag.
Stillingen kan også kombineres med en lærer, der interesserer sig for teater og gerne vil være primus motor for forskellige teaterprojekter på skolen. Vi har investeret i lys og lyd, så vi har gode forhold til at lave teaterprojekter.
Hvem er vi
Lærkeskolen har godt 750 elever i tre-fire spor og 60 lærere, samt SFO-pædagoger og klubpædagoger. Lærkeskolen ligger i 5 minutters gåafstand fra bus og S-tog. Vi er ambitiøse på egne og elevernes vegne, og vi ved, at trivsel og læring går hånd i hånd. Vi har på skolen et uformelt og imødekommende arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed.
Du kan læse om os på hjemmesiden https://stenloese-skole.aula.dk/, men du er også meget velkommen til at kontakte skoleleder Tanja Ibsen på 72598681.
Vi tilbyder
Vi har en imødekommende medarbejdergruppe og en lyttende og anerkendende ledelse.
Egedal Kommune og den lokale lærerkreds har indgået en arbejdstidsaftale, der blandt andet giver mulighed for at forberede sig hjemme. Som udgangspunkt læser en fuldtidslærer 26 lektioner i Egedal Kommune, og nyuddannede læser 24 lektioner det første år og 25 lektioner det andet år. En inklusionsmedarbejder vil støtte nyuddannede omkring opstarten med læringssamtaler. Alle nye medarbejdere får tildelt en mentor, som kan hjælpe én til at falde til på skolen.
Ansøgning og tiltrædelse
Stillingerne er med fastansættelse den 1. september 2025 eller snarest derefter. Ansøgningsfristen er mandag den 25. august 2025. Der afholdes løbende samtaler. Der indhentes referencer for ønskede medarbejdere.
Eksamensbevis bedes vedlægges.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Børne- og straffeattest indhentes ved ansættelsen.
Egedal Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.