Lærere og talepædagog til Nyboder Skole – til almenafdeling og til taleklasserække

fuldtid
Lærere og talepædagog til Nyboder Skole – til almenafdeling og til taleklasserække
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Vi søger lærere til vores fantastiske skole med skønne elever og gode kolleger – både til vores distriktsafdeling og til vores specialklasserække, taleklasserækken. Til taleklasserækken søger vi også en talepædagog.

Ved Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune er i alt fire fuldtidsstillinger som lærer eller talepædagog ved Nyboder Skole til besættelse 1. oktober 2025 eller snarest muligt.

Hvem er du?
Vi søger bl.a. dygtige og engagerede lærerkræfter med et eller flere af følgende fag: dansk til vores 5.- og 2. årgang i taleklasserækken, musik i vores almenafdeling og også gerne flere af de humanistiske fag. Fælles for de lærere og den talepædagog, vi søger, er, at de alle skal være dygtige til tydelig klasserumsledelse, have evnen til at danne trygge relationer samt vægte fagligheden højt.

  • Som dansklærer kan du blive en del af vores superambitiøse og dygtige 0-5. taleklasserække, et kommunedækkende specialtilbud, der har fokus på tale- og sproglig udvikling og udviklingen af det professionelle læringsfællesskab. Du skal derfor også være dygtig til at danne professionelle relationer med dine kommende kolleger.
  • Som musiklærer i vores almenafdeling vil du skulle varetage faget på flere årgange. Her er det særligt vigtig med en god og tydelig klasserumsledelse og evnen til at danne trygge relationer, uden at miste blikket på fagligheden.
Vi søger desuden en læreruddannet talepædagog med interesse for specialundervisning.
Vi leder efter en robust, ansvarsbevidst og engageret talepædagog, der gerne må have erfaring med både almen- og specialundervisning. Talepædagogerne er i udgangspunktet også dansklærere i taleklasserækken, men dette er ikke et krav. Så anden kombination kan også blive relevant.

Om os
Nyboder Skole har ca. 520 elever, heraf er ca. 80 elever i taleklasserækken. Vi arbejder ud fra princippet om årgangsundervisning og arbejder endvidere sammen på tværs af afdelinger med vores distriktsafdeling, når det giver mening.

På skolens hjemmeside kan du læse mere om skolens målsætning, taleklasserækken samt pædagogiske principper. Taleklasserækken er et tilbud til elever i Københavns Kommune med vidtgående, sproglige vanskeligheder. Tilbuddet gælder fra 0. til og med 5. klasse.

Taleklasserækkens elever har alle vidtgående tale-sprogproblemer. Flere af eleverne kan også have andre følgeudfordringer.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt, og timerne indebærer ud over elevtimer også teamsamarbejde, afdelings- og udviklingsmøder og andre opgaver i tilknytning til undervisningen og skolens øvrige virksomhed.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for taleklasserækken Kasper Kristensen Rottwitt eller skoleleder Jens Arnt på 33 66 49 50.

Søg via linket senest torsdag den 14. august 2025

Log ind