Lærer til Solbakkeskolens specialafdeling

fuldtid
Lærer til Solbakkeskolens specialafdeling
  • www.aalborg.dk
  • 9210 Aalborg SØ

Vi søger en lærer til et barselsvikariat på 37 timer. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt. 
 
Solbakkeskolen er en nyopstartet skole i Aalborg Kommune (startede 1. august 2024). Skolen er beliggende på Mylius Erichsens Vej 127, 9210 Aalborg SØ. Solbakkeskolen vil være præget af et højt fagligt niveau og med vilje til fortsat udvikling. 

Skolen har ca. 400 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, DUS (fritidsordning) med ca. 150 børn, en specialklasseafdeling med 130 elever samt en dertil hørende fritidsordning.  

Vi er ca. 130 medarbejdere og en positiv forældrekreds. 

På Solbakkeskolen er kerneopgaven børn og unges trivsel, læring, dannelse og udvikling. Vi tror på, at der er plads til alle børn/unge i skolens stærke fællesskaber, og at børn gør det bedste, som de kan. Børn og unges trivsel, læring, dannelse og udvikling sker i disse fællesskaber, som de voksne sætter rammerne for. Relationer og venskaber er afgørende for barnets/den unges oplevelse af at være en del af fællesskabet, samt at blive respekteret og lyttet til. 

I stærke fællesskaber er der plads til, at børn og unge kan vise initiativ og være deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum for nye relationer, hvor der er plads til at afprøve forskellige positioner på tværs af forudsætninger, alder, køn og kultur. 

Som professionel vil vi til enhver tid være nysgerrige på at kunne forstå, hjælpe og inddrage barnet/den unge til at finde værdifulde og brugbare strategier, som øger barnets/den unges deltagelsesmuligheder i fællesskabet. 

Vores specialafdeling består i dag af en K-klasse række samt en G-klasse række 

K-klasserne på Solbakkeskolen er et undervisningstilbud til børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Hoveddiagnosen er oftest en autisme spektrum forstyrrelse. G-klasserne er et undervisningstilbud til børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder. Alle elever i vores specialafdeling, har mulighed for at benytte vores fælles fritidstilbuddet.  

Fra 1. august 2025, overgår hele vores specialafdeling til at være Fokusklasse. Fokusklasser placeres på skoler med eksisterende specialtilbud. Målet med Fokusklasser er, at styrke både pædagogisk kvalitet og fleksibilitet ved at samle ressourcerne og tilpasse undervisningen til elevernes individuelle behov. Med indførelsen af Fokusklasser sker der et skift i organiseringen af tilbuddet, hvor der i højere grad er fokus på barnets individuelle og sociale behov frem for barnets eventuelle diagnose.  

Med Fokusklasserne bliver det muligt for flere børn at gå i skole tættere på hjemmet. Det reducerer dermed transporttiden og giver mere tid til læring, leg og fritidsaktiviteter i lokalmiljøet for børn med behov for specialiserede skoletilbud. 


 
Vi forventer at: 

Du arbejder med det hele menneske. 

Dit udgangspunkt er, at dine elever kan og vil, men skal guides i en tydelig struktur. 

Dine elever ved hvad du vil og hvorfor. 

Du tager ansvar for og følger op på aftaler med eleverne, forældrene og dine kollegaer. 

Du har altid meningen og målet for øje, både i skoletiden og i fritiden 

Du har stærke kommunikative kompetencer - du møder eleverne, forældrene, kollegerne og øvrige samarbejdspartnere og evner at se mulighederne og skaber mening. 

Du har fokus på kerneopgaven og ser den enkelte elevs potentialer. Faglig og social læring går hånd i hånd. 

Du har høje faglige og udviklingsmæssige ambitioner for eleverne. 

Du kan samarbejde, du er troværdig, ordentlig, åben og har god sans for humor. 

Dit mindset er rettet mod det mulige frem for begrænsninger og du er anerkendende i din tilgang.  

Du har interesse i arbejdet med børn med særlige behov. 

Faglige kompetencer: 

Du er uddannet lærer 

Du har viden og er opdateret på den seneste forskning på området. 

Du har evt. linjefag i matematik. 

Vi kan tilbyde: 

En kultur hvor den professionelle relation til det enkelte barn er i centrum. 

En arbejdsplads, hvor det tværfaglige samarbejde vægtes højt og mærkes i dagligdagen. 

En arbejdsplads med fokus på læring, respekt, omsorg og ansvar 

En forpligtende og humørfyldt hverdag. 

 

For yderligere oplysninger kan du kontakte afdelingsleder Jens Nielsen 31 99 43 74 
Hvis du er interesseret i at se skolen, og høre mere uddybende, hvad arbejdet indeholder, er du velkommen til at besøge os. 
 
Ansøgningsfrist: mandag d. 31. marts 
Ansættelsessamtaler afholdes: mandag d. 7. april 
 
Arbejdsstedets adresse: 
Mylius Erichsens Vej 127, 9210 Aalborg SØ 
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 
 
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.


Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Log ind