Skolepædagog til Lundskolens indskoling og mellemform

fuldtid
Skolepædagog til Lundskolens indskoling og mellemform
  • Horsens Kommune
  • 8700 Horsens
Vi søger en skolepædagog til vores SFO og til vores mellemform med tiltrædelse d. 1. november 2025. Stillingen er på 37 timer.

Om Lundskolen
På Lundskolen er der ca. 600 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. Der er SFO1 for 0. til og med 3. årgang, og der tilbydes SFO2 for 4. til og med 5. årgang. Lund ligger ca. 6 kilometer vest for Horsens meget tæt på motorvejsafkørselen 56a. Vores skoledistrikt er i vækst, og vi bliver flere klasser for hvert år der går.

Stillingen
I SFO’en lægger vi os i selen for at give børnene mulighed for at kunne deltage i aktiviteter, der både understøtter børn i at blive udfordret i leg, men hvor der også er plads til leg styret af lyst. Det er vigtigt, at du bidrager med det du selv brænder for og det der er brug for. Fordi det motiverer vores børn at møde engagerede voksne, som kan inspirere og åbne nye verdener. Som skole- og SFO-pædagog oplever man barnet gennem hele dagen, og man skal kunne bidrage til den konstruktive kontakt til forældre.

Som pædagog i skolen vil du blive tilknyttet vores Mellemform, der samarbejder for at understøtte børns faglige og sociale udvikling. Som pædagog her, vil du for en periode blive tilknyttet en årgang, et barn eller en gruppe af børn og det vil være dig der tager teten og går forrest på de indsatser, I bliver enige om at iværksætte, mens det selvfølgelig er hele teamet der står fælles om at alle børn lykkes.
Generelt som pædagog på Lundskolen skal du have gode sociale kompetencer og kunne guide børnene i fællesskabet, så de får mulighed for at bidrage positivt. Du skal kunne anerkende deres frustrationer, men også lære dem, at kunne gå på kompromis til gavn for fællesskabet.
 
Vi søger derfor en pædagog, der:
  • er uddannet og arbejder med en bevidsthed om, at alle børn kan bringes i læring fagligt og socialt. Og at alle børn gør deres bedste.
  • arbejder systematisk med de indsatser der iværksættes, og som kan bringe sig selv i spil med udgangspunkt i faglige kvalifikationer og egen motivation.
  • motiveres af at udbyde nogle fede aktiviteter til børnene i SFO’en, der giver glæde og smil hos vores børn.
  • er tydelig, både i klasserummet og i børnenes frie leg. 
  • kan være en voksen, som børnene er trygge ved, som er omsorgsfuld og med blik for hvornår børn skal udfordres.
 
Vi tilbyder 
Vi tilbyder dig en skole med et godt kollegialt fællesskab og en stærk samarbejdskultur. Vi er en skole, som kan lide at gøre os umage med at skabe et godt læringsmiljø, såvel fagligt som trivselsmæssigt for både elever og medarbejdere. Det må gerne være spændende og sjovt at gå på arbejde. Vi lægger stor vægt på at være i udvikling, på at være nysgerrige på vores egen og andres praksis og derigennem blive dygtigere sammen. 
 
Ansøgningsfrist og samtale 
Der er ansøgningsfrist søndag d. 21. september 2025 kl. 23.59 og vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 
 
Kontakt 
Hvis du skulle have spørgsmål til stillingen, er du er velkommen til at kontakte SFO- og indskolingsleder Ditte Birk Haller eller indskolingsleder Margit Sejr på tlf. 76294141.
 

Log ind