Lærer til døgninstitutionen Nexus (barselsvikariat)

fuldtid
Lærer til døgninstitutionen Nexus (barselsvikariat)
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Brænder du ligesom os for at gøre en forskel for nogle af de mest udsatte unge i landet ved at tilbyde dem en udviklende hverdag i skolen, der gør dem i stand til at deltage positivt i samfundslivet? Besidder du de faglige og personlige kompetencer, der skal til for, at de unge oplever den forskel, og trives du i samarbejdet med fagligt engagerede kolleger i et levende arbejdsmiljø med plads til humor? Så er det nok dig, vi søger.

Om Nexus, de unge og det vi tilbyder
Når du kommer til Nexus, vil du opleve vores naturskønne omgivelser i Jægerspris, som vi gør aktivt brug af i samarbejdet med de unge. Vi er en døgninstitution for udsatte unge i alderen 14-18 år i Københavns Kommune.

Stillingen er et barselsvikariat som lærer på Nexus' interne skole. De unge befinder sig på mange forskellige niveauer læringsmæssigt, og fokus er derfor på de unges forskellige læringsstile og individuelle undervisningsplaner. Målet er at gøre eleverne i stand til at aflægge folkeskolens afgangsprøve og facilitere udslusning til eksterne uddannelsesinstitutioner. Særligt for de unge er, at de på forskellig vis har sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, er udadreagerende og har svært ved følelseshåndtering. De kan også have opmærksomhedsproblemer, misbrugsproblemer, tilknytningsforstyrrelser og have begået alvorlig og personfarlig kriminalitet. Takket være vores gode samarbejde og høje faglighed formår vi at støtte den unge og skabe et rum, hvor der er hyggeligt og sjovt for unge og voksne. Vi har en hverdag med positive og sjove stunder med de unge, som også byder på modstand og faglig og personlig udvikling. På personalemøder og faglige dage drøfter vi de unge, vores faglighed og vores samarbejde. Vi stolte af vores faglighed og tilbyder løbende kurser og uddannelse.

Om dig
Vi tænker, at du

  • er uddannet folkeskolelærer med matematik og geografi som linjefag samt idræt eller biologi
  • er indstillet på og finder det interessant at alders- og fagdifferentiere
  • er klar til en hverdag, hvor der opstår situationer, som kræver, at du omstiller dig og tænker alternativt for at sikre de bedste betingelser for undervisningen
  • kender dig selv og er villig til selvudvikling og kompetenceudvikling
  • er tålmodig, holder humøret højt og ikke lader dig slå ud af modgang
  • er god til at sætte en pædagogisk ramme, som er tydelig og understøtter de unge
  • er god til stå fast på egne beslutninger og støtte op om kollegers beslutninger
  • er god til at arbejde på tværs af professioner, med myndighed og forældre
  • som kontaktlærer for 3-4 elever sætter pris på samarbejdet med kontaktpædagog og øvrige kolleger
  • finder administrative opgaver vigtige, da vi dagligt dokumenterer i sagsstyringssystem, koordinerer og kommunikerer skriftligt med samarbejdspartnere
Du sætter, ligesom os, pris på et samarbejde med åbenhed, ærlighed og en direkte og uformel tone, hvor vi prioriterer at have det sjovt med hinanden og de unge.

Vi tilbyder

  • en anderledes skole, hvor hver dag er en ny start
  • en synlig, strategisk og visionær ledelse, der sætter pris på ordentlighed, ansvarlighed og samarbejdsevne
  • en fagligt dygtig stab, som vil hjælpe med at udvikle Nexus, dig, medarbejderne og de unge
  • en udfordrende og spændende hverdag, som kun de færreste kan klare
  • en institution med nogle enestående rammer og fabelagtige omgivelser
  • gode muligheder for uddannelse indenfor vores behandlingsmæssige koncept
Ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat frem til den 30. juni 2026 på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Tiltrædelse ønskes den 20. oktober 2025 eller hurtigst muligt herefter.

Vi indhenter offentlig straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos tilbudsleder Michael Bidstrup Hansen Gamborg eller afdelingsleder Nurhan Özgenc på 82 20 51 20. Du kan også læse mere her.

Søg via linket senest tirsdag den 16. september 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 38 og 39.

Log ind