Vil du gerne gøre en forskel for psykiatriske patienter?
Er du uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator og har du lyst til at arbejde i et team med tværfaglig behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser som personlighedsforstyrrelser, PTSD, angst, OCD, ADHD, depression? Så er det måske dig vi mangler som kollega til vores lægesekretær Line.
Vi varetager ambulant behandling af patienter med ovenstående lidelser bosiddende i Lolland og Guldborgsund Kommune i alderen 18-70 år. Patienterne henvises primært fra praktiserende læger og fra sengeafsnittene på Psykiatrihospitalet Oringe.
Behandlingen består primært af psykoterapi og medicin. Vi udreder og behandler patienter indenfor rammerne af de såkaldte pakkeforløb, men behandlingen søges tilpasset den enkelte patients behov og med respekt for deres kliniske såvel som personlige recovery.
Vi er som team kendetegnet ved at være bredt tværfagligt funderet og vi udfordrer gerne rammerne for behandling og tænker kreativt, når vi skal løse hverdagens udfordringer. Her er sekretærens rolle også en aktiv del. Vi har et tæt internt samarbejde faggrupperne imellem samt imellem de enkelte afsnit og ambulatorier i Psykiatrien. Vi samarbejder desuden eksternt med den kommunale Socialpsykiatri, Jobcentre, Centre for Afhængighed m.v.
Ledelsen består af en konstitueret oversygeplejerske. Dine kolleger herudover bliver en tværfagligt sammensat personalegruppe bestående af 2 psykiatere, 3 psykologer, 6 sygeplejersker samt 1 peer-medarbejder og 1 serviceassistent. Derudover er vi uddannelsessted for sygeplejerskestuderende.
Vi ønsker en lægesekretær, som:
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med:
Psykiatrien Region Sjællands vision:
Mennesker og muligheder – psykiatri med relationer.
Ansættelsen er en fast stilling, 28-30 timer ugentligt efter nærmere aftale.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18.02.2026.
Der vil ved ansættelse blive indhentet straffeattest jfr. Region Sjællands retningslinjer.
Nysgerrig på mere?
Hvis du har brug for at se lokationen og møde din måske kommende kollega (måske flere), kan du ringe til Line L. Ringsing på 58537250 eller skrive på lljn@regionsjaelland.dk og lave en uformel aftale.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.