Lægesekretær/administrativ medarbejder med stabsfunktion søges til Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Rigshospitalet

fuldtid
Lægesekretær/administrativ medarbejder med stabsfunktion søges til Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Rigshospitalet
  • Bornholms Hospital
  • Ullasvej 8
Juliane Marie Centret

Søger du en stilling, der stiller krav til dit overblik og din selvstændighed, og hvor arbejdsopgaverne er en spændende blanding af administration, koordinering og vagtplanlægning? Så skal du læse videre.

Om afdelingen:
Vi er en stor afdeling med mere end 600 ansatte. Afdelingens fagområder spænder bredt helt fra livets begyndelse til livets afslutning. Vi behandler patienter, som har behov for fertilitetsbehandling eller som kommer til os i forbindelse med graviditet, fødsel, barsel eller gynækologiske sygdomme, både benigne sygdomme og kræft.

Vi er i øvrigt en afdeling med højt til loftet og lige så høje ambitioner. Vores arbejdsmiljø er præget af stærk faglighed, en god omgangstone og godt humør. Du kan læse mere om afdelingen på vores hjemmeside:

https://intranet.regionh.dk/rh/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/gynaekologi-fertilitet-og-foedsler/Sider/default.aspx

Om stillingen:
Vi mangler en struktureret og løsningsorienteret lægesekretær/administrativ medarbejder, der vil indgå i tæt samarbejde med afdelingsledelsen, afdelingens øvrige administrative medarbejdere samt afdelingens læger.

Du har lyst til at arbejde med:

  • Vagtplanlægning for obstetriske og gynækologiske læger.
  • Planlægning af ophold for medicinstuderende.
  • Personaleadministration.
  • Ad hoc-opgaver for afdelingsledelsen.
Vi forventer:

  • Du har en relevant uddannelse som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med erfaring fra sundhedsvæsenet.
  • Du er løsningsorienteret, har gode samarbejdsevner og kan manøvrere mellem mange samarbejdspartnere.
  • Du har erfaring med Optima og vagtplanlægning samt kendskab til overenskomster.
  • Du har flair for brug af digitale systemer (SP, SAP, Office, CBAS mm.)
  • Du er opsøgende i opgaveløsningen og følger opgaverne til dørs.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du vil møde afvekslende opgaver samt mulighed for selv at byde ind og præge din funktion. Der vil være mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Stillingen er til besættelse 1. december 2025 enten som en fuldtidsstilling eller timetal efter aftale.

Ønsker du at vide mere om stillingen kan du kontakte cheflæge Kasper Aaboe på 35451320.

Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send os en ansøgning og dit cv via linket her på siden senest torsdag den 23. oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 28. oktober 2025.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.



Log ind