Trives du i et miljø med høj kompleksitet, og ønsker du at bidrage til et vigtigt behandlingsområde med din struktur, empati og faglighed? Så er det måske dig, vi søger til vores knoglemarvstransplantationsteam.
Om stillingen: I vores knoglemarvstransplantationsteam får du en vigtig og central rolle i koordineringen af komplekse patientforløb. Du vil være ansvarlig for at planlægge og følge op på patienternes forundersøgelsesprogrammer forud for transplantation, samtidig med at du varetager sekretæropgaver for både læger og sygeplejersker.
Du vil varetage opgaver i receptionen, vores sengeafsnit samt back-office.
Når du går hjem efter en arbejdsdag, har du været med til at gøre en forskel for vores patienter og du har brugt dine sekretærfaglige kompetencer.
Om dig: Vi søger en engageret og målrettet kollega, som tager ansvar for egne opgaver og trives med en varieret hverdag. Du ser udvikling som en naturlig del af dit arbejdsliv og motiveres af at spille en central rolle i koordineringen af patientforløb. Du bidrager til det gode samarbejde i sekretærgruppen og er med til at skabe en positiv og stabil hverdag. Du har bred erfaring samt solide sekretærkompetencer og en naturlig sans for koordinering og overblik.
Dit nye team: Du bliver en del af et mindre, engageret team, som prioriterer faglighed, hjælpsomhed og samarbejde. Vi arbejder sammen om at løse dagens opgaver og vægter en god stemning og trivsel højt. Vi arbejder ud fra en ugeplan med varierende opgaver i rul, så du får en alsidig hverdag med plads til både rutineopgaver og udvikling.
Sekretærfaglige kompetencer i centrum: - Vi har en velfungerende SP-nøglepersonsgruppe, med repræsentanter fra alle vores team. Gruppen drives af vores kliniske lægesekretærspecialist og mødes 2 gange om måneden.
- Vi holder fælles sekretærmøder for hele sekretærgruppen 1 gang om måneden, hvor vi har særlige emner i fokus.
- Der afholdes jævnligt SP undervisning, hvor nye arbejdsgange og tiltag gennemgås og drøftes.
- Sekretærgruppen er repræsenteret i diverse arbejdsgrupper så som MED-udvalg, AMIR samt både tværgående og lokale arbejdsgrupper.
Hvad tilbyder vi vores nye kollega? - Et grundigt onboardingforløb og tæt introduktion
- Faglig udvikling
- Et godt velfungerende sekretærteam
Om afdelingen for Blodsygdomme Afdeling for Blodsygdomme er Region Hovedstadens eneste afdeling for blodsygdomme og den største i Norden. Afdelingen har to sengeafsnit, tre ambulatorier og egen akutmodtagelse til hæmatologiske patienter. Derudover har vi egen blodprøvetagning og et callcenter. Afdelingen for Blodsygdomme rummer en sekretærgruppe på 33 ansatte, som er fordelt over flere afdelingens teams.
Du kan finde mere information om Afdeling for Blodsygdomme
her Du kan også følge afdelingens instagram-profil
@afdelingforblodsydomme. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ leder Trine Egede på 3545 9501.
Ansøgningsfrist 11. december 2025. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 51.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-kommunal for lægesekretærer m.fl.