Trives du i et miljø med høj kompleksitet, og ønsker du at bidrage til et vigtigt behandlingsområde med din struktur, empati og faglighed? Så er det måske dig, vi søger til vores knoglemarvstransplantationsteam.
Om stillingen: I vores knoglemarvstransplantationsteam får du en central rolle i koordineringen af komplekse patientforløb. Du vil være ansvarlig for at planlægge og følge op på patienternes forundersøgelsesprogrammer forud for transplantation, samtidig med at du varetager sekretæropgaver for både læger og sygeplejersker. Din hverdag vil byde på tæt samarbejde med det kliniske team, hvor du sikrer, at det administrative forløb fungerer optimalt gennem tværfaglig koordinering. Du vil på sigt også få ansvar for forskellige driftsrelaterede opgaver i sekretærgruppen, herunder udarbejdelse af ugeplaner og håndtering af sygemeldinger. Derudover vil du få et tværfagligt samarbejde med teamledelsen.
Stillingen kræver, at du kan bevare overblikket og roen i en til tider travl og kompleks afdeling, hvor din indsats er afgørende for patienternes trygge forløb og afdelingens daglige drift.
Om dig: Vi søger en engageret og målrettet kollega, som tager ansvar for egne opgaver og trives med en varieret hverdag. Du ser udvikling som en naturlig del af dit arbejdsliv og motiveres af at spille en central rolle i koordineringen af patientforløb. Du bidrager til det gode samarbejde i sekretærgruppen og er med til at skabe en positiv og stabil hverdag. Du har bred erfaring fra ambulatoriearbejde samt solide sekretærkompetencer og en naturlig sans for koordinering og overblik.
Dit nye team: Sekretærgruppen er arbejdsomme, loyale og pligtopfyldende. Vi vægter faglighed, hjælpsomhed og godt samarbejde højt – både i det nære team og på tværs af faggrupperne.
Du vil blive en del af en engageret sekretærgruppe på 4 sekretærer med fokus på faglig og personlig trivsel.
Sekretærfaglige kompetencer i centrum: - Vi har en velfungerende SP-nøglepersonsgruppe, med repræsentanter fra alle vores team. Gruppen drives af vores kliniske lægesekretærspecialist og mødes 2 gange om måneden.
- Vi holder fælles sekretærmøder for hele sekretærgruppen 1 gang om måneden, hvor vi har særlige emner i fokus.
- Der afholdes jævnligt SP undervisning, hvor nye arbejdsgange og tiltag gennemgås og drøftes.
- Sekretærgruppen er repræsenteret i diverse arbejdsgrupper så som MED-udvalg, AMIR samt både tværgående og lokale arbejdsgrupper.
Hvad tilbyder vi vores nye kollega? - Et grundigt onboardingforløb og tæt introduktion
- Mulighed for tovholderfunktion ift. den daglige drift i sekretærgruppen.
- Faglig udvikling
- Et godt velfungerende sekretærteam
Om afdelingen for Blodsygdomme Afdeling for Blodsygdomme er Region Hovedstadens eneste afdeling for blodsygdomme og den største i Norden. Afdelingen har to sengeafsnit, tre ambulatorier og egen akutmodtagelse til hæmatologiske patienter. Derudover har vi egen blodprøvetagning og et callcenter. Afdelingen for Blodsygdomme rummer en sekretærgruppe på 33 ansatte, som er fordelt over flere afdelingens teams.
Du kan finde mere information om Afdeling for Blodsygdomme
her.
Du kan også følge afdelingens instagram-profil @afdelingforblodsydomme.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ leder Trine Egede på 3545 9501.
Ansøgningsfrist tirsdag 23. juni 2025. Ansættelsessamtaler vil finde sted sidst i uge 26.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl.