Vi søger en reservelæge med lyst til at kombinere og udvikle både sine somatiske og psykiatriske kompetencer Om stillingen Stillingen er ledig i vores hoved- og regionsfunktionsfunktion (team 1 / team 2), som behandler patienter med moderat til svær spiseforstyrrelse i tidsafgrænsede terapeutiske forløb.
Du vil komme til at arbejde lægefagligt i et tværfagligt team med tæt samarbejde mellem psykologer/psykoterapeuter, diætister, socialrådgiver og ambulatoriets øvrige læger.
Der vil være mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige psykoterapeutiske retninger og opnå erfaring med at bruge samtalen som et lægefagligt værktøj i patientbehandlingen.
Om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser er opdelt i 4 teams med såvel hovedfunktion, regionsfunktion som højt specialiseret funktion. Ambulatoriet modtager voksne med moderate til meget svære spiseforstyrrelser, der vurderes at kunne profitere af ambulant psykoterapi.
I alle tre teams har lægen en vigtig rolle i den afklarende fase og løbende i forhold til somatisk og psykiatrisk vurdering samt for motivation og compliance. Desuden vil der også være mulighed for som læge at have individuelle forløb af mere terapeutisk karakter med sidemandsoplæring i basale terapeutiske metoder og samtaleteknikker.
Behandlingen i Team 1-2 med hoved- og regionsfunktion er flersporet og omfatter systemisk-narrativ gruppeterapi med diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand. Vi tilbyder desuden afklarende motivationsterapi, kropsterapi og i mindre omfang individuel terapi.
Behandlingen i Team 3 og 4 med højt specialiseret funktion er også flersporet og omfatter individuel psykoterapi på psykodynamisk og eklektisk grundlag med diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand, samt DAT- og MBT-gruppe.
Dine primære arbejdsopgaver i ambulatoriet - Udarbejdelse af behandlingsplaner
- Vurdering af somatisk og psykiatrisk tilstand
- Deltagelse i udredning og visitation af patienter i samarbejde med overlæger og andre reservelæger i ambulatoriet.
- Psykofarmakologisk behandling
- Psykoedukation af patienter og pårørende
- Evt. psykoterapi under supervision (især ved længere ansættelse)
Ambulatoriet tilbyder - Samarbejde med fast tilknyttet mediciner om somatiske problemstillinger og mulighed for at stifte bekendtskab med ernæringsterapi
- Mulighed for at få kendskab til psykoterapi som led i behandlingen
- Sparring vedr. psykiatrisk komorbiditet og brug af psykofarmaka
- Systematisk supervision og deltagelse i centrets uddannelsesaktiviteter
- Fast tilknytning til et team
- Indflydelse på egne opgaver og arbejdstidstilrettelæggelse
Centret har desuden en stor og stadigt voksende forskningsenhed for spiseforstyrrelser, som vores internationalt anerkendte professor, Nadia Micali, står i spidsen for, og der vil være mulighed for selv at deltage i forskning.
Stillingen er med vagtforpligtelse og du bliver derfor også en del af vagtholdet på hele PCB med i gennemsnit 1-2 dag- og 1-2 aften/nattevagter om måneden, typisk som forvagt. I aften/nattevagt er I to mellemvagt / forvagt med tilstedeværelse og en bagvagt hjemmefra, samt en speciallæge (SIF) som superviserer i modtagelsen om eftermiddag / tidlig aften, så man står ikke alene i vagterne. Desuden er der grundig introduktion til vagtfunktionen.
Dine kompetencer - Lyst til og evt. erfaring med patientarbejde indenfor psykiatrien
- Lyst til og erfaring med patient-samtaler.
- Fleksibilitet og evne til at arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret
- Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt behandlerteam
Ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer inkl. vagt og er til besættelse 1. september 2025.
Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Ansættelsesprocedure Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge Else Marie Olsen ved mail-kontakt
else.marie.olsen@regionh.dk eller hos cheflæge Stine Lundstrøm
stine.lundstroem@regionh.dk Ansøgningsfristen er den 14. august 2025. Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysning om uddannelse, eksamensbevis og evt. andre kvalifikationer sendes elektronisk via link på siden.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 20-21 august. 2025.
Om Psykiatrisk Center Ballerup Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelse.