Til Bipolar Team søges en erfaren psykolog. Stillingen er ledig til besættelse d. 1.1.2026. Udgangspunktet er 37 timer/uge
Om afdelingen
Afdeling for Depression og Angst (ADA) er en del af AUH Psykiatrien. Vi tilbyder udredning og behandling af voksne patienter med lidelser inden for det affektive spektrum, angstlidelser, PTSD, personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser. Vi arbejder med integrerede, medicinske og psykologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger. Herudover er uddannelse og forskning en del af vores kerneopgave.
ADA omfatter 4 sengeafsnit, Psykiatriens Hus i Aarhus og 5 ambulante enheder. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af patienter og pårørende.
Om Klinik for Bipolar Sygdom
Klinik for bipolar sygdom er en større ambulant enhed under ADA. Udredning og behandling er tværfaglig og foregår på hovedfunktions- (HF) såvel som på regionsfunktionsniveau (RF). Klinikken rummer bl.a. Bipolar Team 1 og 2, der varetager udrednings- og behandlingsindsatsen i forhold til patienter med såvel nydiagnosticeret som prævalent bipolar lidelse. Personalegruppen i de bipolare teams består af overlæger, afdelingslæger, specialpsykologer, psykologer, specialsygeplejersker og sygeplejersker samt en fysioterapeut og en socialrådgiver. Klinik for bipolar sygdom har desuden tilknyttet læger og psykologer i uddannelsesforløb. Som psykolog refererer man til funktionsledelsen i klinikken. Hvert team har tilknyttet to teamkoordinatorer (en overlæge og en specialpsykolog), og der er et tæt samarbejde mellem teamkoordinatorer og funktionsledelsen.
I Bipolar team 1 og 2 har vi et specialiseret 2-årigt behandlingstilbud, TIBIS (Tidlig indsats bipolar sygdom) til patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse, hvor der bl.a. er fokus på systematisk udredning, herunder vurdering af differentialdiagnostik, comorbiditet og kognitiv funktion, samt sociale støttebehov. Behandlingsmæssigt er der tale om en kombineret medicinsk og psykologisk behandling, herunder gruppepsykoedukation. Til udvalgte patienter tilbydes psykoterapi og kognitiv remediering, individuelt eller i gruppe. Ligeledes er der fokus på pårørendeinddragelse og særlig støtte til fastholdelse af unge i uddannelse og/eller på arbejdsmarkedet.
Arbejdsopgaver
Ønskede faglige kvalifikationer
Ønskede personlige kvalifikationer
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning
Ansøgning samt relevante bilag fremsendes senest 26.10.2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt 30.10.2025
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Sinne Eriksen 91168785 eller specialpsykolog og teamkoordinator Krista Straarup, telefon 20227716.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.