Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) søger en erfaren laborant til ansættelse fra 1. januar 2026.
Stillingen er tidsbegrænset til 3 måneder, og arbejdstiden vil være 12 timer pr. uge fordelt over 2 arbejdsdage.
Arbejdsopgaverne vil være relateret til eksperimentelt arbejde med immunologi og autoimmunologi.
Erfaring med immunologiske teknikker og proteinkemi er påkrævet.
Arbejdet foregår dels på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB) på Syddansk Universitet i Odense og på Glostrup Hospital.
BMB er en del af Syddansk Universitet og ligger placeret på Campus i Odense. Instituttet består af mere end 200 medarbejdere fordelt på fem forskningssektioner samt en sektion for administration og service.
På BMB tager vi afsæt i naturvidenskaben og undersøger, hvorledes celler fungerer på molekylært niveau. Vi forsker i de basale molekylære og biokemiske processer, der ligger til grund for cellers vækst og udvikling og for cellers samspil i raske organismer og under udvikling af sygdom.
Vores forskning bidrager til den vigtige basale forståelse af sygdomsudvikling, bl.a. inden for cancer, fedme, diabetes, aldersrelaterede sygdomme i nervesystemet samt livstruende bakterieinfektioner – viden, som danner grundlaget for udvikling af nye behandlingsmetoder. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med læger og forskere på sygehusene eller i private virksomheder.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til: Gunnar Houen, gunnarh@bmb.sdu.dk
Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Laborantforening tilsluttet HK/STAT.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Ansøgningsfrist 25. november 2025 kl. 23.59.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.