Laborant til biogeokemisk forskningsprojekt

fuldtid
Laborant til biogeokemisk forskningsprojekt
  • Syddansk Universitet
  • Campusvej 55, 5230 Odense M

Biologisk Institut ved SDU Odense søger en laborant/laboranttekniker til forskningsprojektet RECLESS. Stillingen er 2-årig med mulighed for forlængelse og med start 1. september 2025.

I RECLESS undersøges hvordan iltsvind påvirker den mikrobielle omsætning af kvælstof i havet, og hvordan faldende iltindhold i fremtiden vil påvirke havets kvælstof- og kulstofkredsløb. Projektet er finansieret af the Europæiske Forskningsråd (ERC) og er et samarbejde mellem SDU, universiteterne i Gøteborg og Wien, samt Carnegie Science i USA. Projektet er indlejret i forskningsgruppen Nordcee, der består af ca. 60 ansatte, herunder 8 laboranter.

De primære opgaver for denne stilling vil være kalibrering af optiske iltsensorer, herunder deres afhængighed af tryk og temperatur, udarbejdelse af protokoller for brug af sensorerne, afprøvning af feltudstyr til in situ undersøgelser, og klargøring til og deltagelse i feltarbejde. Andre opgaver omfatter kemiske analyser af vandprøver samt bidrag til fælles opgaver i Nordcee og på Biologisk Institut. 

Vi søger en kandidat med erfaring fra forskningsmiljøer, der kan arbejde selvstændigt og velorganiseret og desuden har gode evner for teamwork. Det er nødvendigt med gode engelskkundskaber, da meget af den daglige kommunikation foregår på engelsk. Erfaring med relevante teknikker vil være en fordel.

Kontaktperson for stillingen er professor Bo Thamdrup, bot@biology.sdu.dk.

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Laborantforening tilsluttet HK/STAT.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Log ind