Ved Institut for Kemi og Biovidenskab, Sektion for Mikrobiologi på Aalborg Universitet, er en stilling som laborant ledig til besættelse fra d. 1/1 2026. Ansættelsesstedet er i Aalborg.
Dine arbejdsopgaver
Stillingen vil blive tilknyttet Sektion for Mikrobiologi og Center for Microbial Communities. Her forskes i mikrobiologi knyttet til naturlige og tekniske systemer, fx jord, vand og renseanlæg. Der benyttes især DNA og RNA-baseret analyser af mikrobielle samfund. Vi søger en selvstændig, fleksibel og motiveret laborant, som kan varetage DNA analyser af forskellige prøvetyper, inklusiv prøvehåndtering, ekstraktion, forberedelse til sekventering samt sekventering på nanopore platform. Endvidere skal vedkommende deltage i relevant analysearbejde, herunder kvalitetskontrol og afrapportering til forskere i centret. Laboranten forventes at kunne assistere ved forskellige forsknings- og undervisningsopgaver ved Centret og Sektion for Mikrobiologi, ligesom der kan forventes en vis deltagelse i fælles aktiviteter på instituttet.
Dine kompetencer
Vi forventer, at du har:
• Har en laborantuddannelse eller tilsvarende
• Er selvstændig
• Er ansvarlig
• Har lyst til at indgå i et team med sektions øvrige medarbejdere
• Er interesseret i og har erfaring indenfor overfornævnte arbejdsområder.
Kendskab til engelsk i skrift og tale vil være et krav.
Hvem er vi
Med ca. 150 ansatte, 75 ph.d.-studerende og 775 bachelor- og kandidatstuderende på vores campusser i Aalborg (hovedcampus) og Esbjerg, er vi en vigtig forsknings- og uddannelsesinstitution, når det kommer til at skabe ny grundlæggende viden samt bidrage til at løse verdens udfordringer inden for biologi, kemi, bioteknologi, bioingeniørvidenskab, miljøvidenskab og kemiteknik.
Vi forbedrer løbende vores institut som et attraktivt sted at arbejde og studere. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, sociale aktiviteter året rundt både på institutniveau og i hver sektion. Vi er inkluderende og har respekt for individer, fællesskaber og kulturer. Vores arbejdskultur er baseret på åbenhed, nysgerrighed, gennemsigtighed og involvering. Kom og vær med!
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47 og 48.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.