Kundeservicemedarbejder Taler du norsk? Så er det måske lige dig vi mangler i vores kundeservice.
Vi søger en kundeservicemedarbejder til primært at hjælpe vores norske B2C kunder med alt fra deres sy-projekter til spørgsmål om forsendelser og pakker. Taler du også svensk vil det være en stor fordel.
Har du lyst til at blive en del af vores kundeserviceteam på 5 medarbejdere, vil du møde en uformel tone og en kultur som værdsætter resultater, initiativ og kreativitet.
Arbejdsopgaver Som kundeservicemedarbejder vil dine primære opgaver omfatte:
Besvarelse af kundehenvendelser via telefonopkald, e-mails og Ticketsystem.
Rådgive og vejlede kunder om produkter og mønstre.
Salg og kundeservice med fokus på en førsteklasses kundeoplevelse.
Opfølgning på kurerforsendelser og håndtering af Track & Trace.
Behandling af reklamationer og kundesager.
Håndtering og besvarelser af anmeldelser på trustpilot og Facebook.
Ad hoc-opgaver relateret til kundeservice og salg.
Hvem er du? For at sikre succes i rollen ser vi gerne, at du:
Har smil i stemmen og brænder for at levere en unik kundeoplevelse.
Har stærke kommunikationsevner, der skaber positive relationer til kunder.
Arbejder struktureret og systematisk i et til tider travlt miljø, og er fortrolig med Office 365.
Har erfaring fra kundeservice - gerne fra tekstilbranchen eller lignende.
Hvad tilbyder vi? Vi tilbyder en spændende og fleksibel deltidsstilling på 30 timer med:
En plads i et velfungerende team med en uformel omgangstone og korte beslutningsveje.
Et professionelt arbejdsmiljø med hjælpsomme og dygtige kolleger.
Gode medarbejderfordele, rabatter og mulighed for at fordybe dig i DIY-verdenen.
Løn efter kvalifikationer.
En stærk kultur med fokus på værdier og trivsel og hvor work-life-balance bliver prioriteret.
Tiltrædelse og ansøgningsfrist Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger og holder løbende samtaler, så vent ikke for længe … Har du spørgsmål, så tag fat på Teamleader i Customer Service, Charlotte Hedegaard Nielsen på 35774300
Hvem er vi Selfmade® er en international detailkæde inden for metervarer, symønstre, garn, sytilbehør og hobbyartikler med mere end 45 års erfaring. Vores hovedkontor ligger i Herning, og vi har 31 fysiske butikker i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Østrig samt en E-com platform, som opererer på 13 europæiske markeder.