Kom ikk’ til Elis, hvis du ikke kan lide gode kundeoplevelser! Men hvis du godt kan lide glade kunder, lige som os, og du gerne vil være en del af en virksomhed, der træffer ansvarlige og bæredygtige beslutninger, så er Elis lige noget for dig Har du lyst til at arbejde i en kundeservice, hvor det du gør, faktisk betyder noget for andre mennesker – hver eneste dag?
Hos Elis i Kastrup hjælper vi borgere, der er visiteret til hjælp i hjemmet, med at få vasket deres tøj. For mange borgere er det en stor tryghed at vide, at deres tøj bliver hentet, vasket og leveret tilbage – og at der sidder et menneske i den anden ende, som tager sig tid til at hjælpe.
Vi søger nu en ny deltidskollega til vores dygtige kundeserviceteam.
En vigtig rolle i hverdagen Som kundeservicemedarbejder bliver du en central del af kontakten til vores borgere, pårørende og kommunale samarbejdspartnere. Mange kontakter os, fordi de har brug for hjælp, overblik eller bare et menneske, der lytter og finder en løsning. Din vigtigste opgave er derfor at skabe tryghed og gode oplevelser.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- besvare henvendelser fra borgere, pårørende og kommuner
- hjælpe borgere godt i gang med vores vaskeservice
- håndtere ændringer, spørgsmål og reklamationer
- koordinere opstarter og sikre gode kundeoplevelser
- opdatere kundedata og arbejde i vores systemer
- samarbejde tæt med dine kolleger og resten af organisationen
Et team med energi og sammenhold Du bliver en del af et
energisk og socialt team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok. Vi tager vores arbejde seriøst – og vi sørger også for at have det sjovt sammen. Vi prioriterer fællesskab, grin i hverdagen og sociale arrangementer, fordi vi tror på, at et stærkt team skaber de bedste kundeoplevelser.
Hvem vi tror du er Vi leder efter en person, der naturligt drager omsorg for andre mennesker og trives i en rolle, hvor service og empati er i centrum. Derudover forestiller vi os, at du:
- er imødekommende og god til at kommunikere i øjenhøjde
- har tålmodighed og empati – også når en borger er frustreret
- arbejder struktureret og følger opgaver til dørs
- har flair for IT og kan navigere i forskellige systemer
- trives i et team, hvor man hjælper hinanden og tager ansvar
Erfaring med
Nexus eller Cura er en fordel – men ikke et krav.
Et job i en innovativ servicevirksomhed, hvor kunden og bæredygtighed er i fokus, engagerede og begejstrede kollegaer. Er du fristet? Ja? Så er du på rette spor
- deltidsstilling på 30 timer med arbejdstid 8.30-15 mandag-fredag.
- grundig oplæring og introduktion
- pensionsordning og sundhedssikring
- et uformelt og socialt arbejdsmiljø
- Og mange andre medarbejderfordele: årlige arrangementer, sundhedstilbud, medarbejdertilbud, personale- og kunstforening mv.
Hvis du, lige som Tina og Mathilde i videoen HER motiveres af en dagligdag med mange forskellige opgaver, gerne går den ekstra mil for at løse kundens udfordringer, har god IT forståelse og udviser stor nysgerrighed for systemer og processer, så sæt kurs mod Elis Vi har droppet den klassiske ansøgning og i stedet vil vi gerne lære dig lidt bedre at kende. Send derfor dit CV og svar kort (max 5–6 linjer pr. spørgsmål) på disse to spørgsmål:
- Hvad er fantastisk kundeservice for dig?
- Fortæl om en situation hvor du gjorde en forskel for et andet menneske
Det behøver ikke være perfekt – vi vil bare gerne lære dig lidt bedre at kende.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig senest den 15. april 2026. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kundeservicechef Caroline Salmon på telefon 26274000 eller mail: Caroline.salmon@elis.com. Vi afholder løbende samtaler og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.