Kostfaglig eneansvarlig til Plejehjemmet Symfonien - hus 3

fuldtid
Kostfaglig eneansvarlig til Plejehjemmet Symfonien - hus 3
  • Næstved Kommune
  • 4700 Næstved

Vil du være med til at sikre god hverdagsmad til 24 ældre borgere med demens, så er du den vi søger.

I samarbejde med din kollega, skal du stå for den daglige planlægning af mad til afdelingens 24 beboere. Du vil blandt andet have medansvar for madplaner, produktion af mad op til weekend og helligdage, samt økonomien for kostkassen. 

Vores køkkener er indrettet som leve-bo miljø og er en del af beboernes hverdag, på sigt vil vi gerne inddrage beboerne mere aktivt i den daglige madlavning. 

Kan du se dig selv i nedenstående, så er du måske vores kommende kollega

  • en udadvendt person, der er god til at indgå i relationer med mange mennesker
  • interesseret i at kræse for beboerne med ernæringsrigtig kost, der tager hensyn til specielle ønsker og behov
  • interesseret i, at være med til at skabe en god måltidskultur, hvor beboerne oplever at maden er indbydende og tilpasset deres spisefunktion
  • interesseret i at medvirke til en god og rolig stemning omkring måltidet 
  • interesseret i et tæt samarbejde med de øvrige kostfaglige kollegaer i huset 
  • den der brænder for at gå på arbejde, og være med til at gøre en forskel for de ældre med demens.

Vi tilbyder

  • et alsidigt hus hvor ikke to dage er ens
  • mulighed for sparring på tværs af faggrupper
  • grundig oplæring og introduktion
  • mulighed for medindflydelse på at gøre beboernes hverdag spændende og anderledes. 

Plejehjemmet Symfonien har fire enheder med i alt 96 beboere fordelt i to huse, hvoraf alle enheder er skærmede enheder. Alle fire enheder er leve-bo miljøer, hvor der dagligt laves mad i enhedernes egne køkkener. 

Vi er et hus, der samarbejder på tværs af enheder og fagligheder, og

  • vi ønsker at skabe livskvalitet for vores beboere i trygge og gode rammer
  • vi lægger vægt på borgernes mulighed for at opretholde en hverdag, de er glade for, og måske vant til fra tidligere
  • vi er samtidig et hus i bevægelse og vores grundtanke er, at aktive borgere er gladere borgere
  • vi tilbyder vores beboere individuel pleje, omsorg og aktiviteter med respekt for den enkelte, så identitet og integritet bevares.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • at efterspørge beboernes ønsker og behov
  • inddragelse af beboerne i tilberedelsen af måltiderne
  • menuplanlægning
  • indkøb, betaling og overholdelse af budget
  • egenkontrol af kostproduktionen
  • samarbejde med vores ergoterapeuter til dysfagikost.

For beboerne på Symfonien har det stor betydning, at hvert måltid er noget helt specielt og at der kræses om dem med fristende små måltider af gode friske råvarer og rigeligt med gode næringsstoffer. Vi har fokus på en madkultur, hvor økologi, gode råvarer og brug af årstidens frugt og grønt er vigtige elementer. 
Køkkenet har en vigtig funktion i forhold til at skabe følelsen af at være hjemme. 

På Symfonien bor der blandt andet beboere som har brug for modificeret kost grundet dysfagi. Derfor vægter vi meget højt at tilberede kosten så den passer til den enkelte beboer. Dette er vigtigt, da der ellers kan være stor risiko for sygdoms- eller ernæringsproblemer. Du skal kunne producere, små energitætte måltider til småtspisende og blød kost samt cremet kost til beboer med tygge- synke besvær.

Maden skal være indbydende og spændende, så det bliver en syns- og smagsmæssig oplevelse for vores borger.

Om dig 

  • du er uddannet økonoma eller ernæringsassistent
  • du kan arbejde selvstændigt med overblik over to bofællesskaber med 12 beboere i hver.
  • du kan indgå i et tværfagligt team og samarbejde med sundhedsfagligt personale, hvor du er interesseret i at bidrage med din faglige viden.

Din daglige arbejdstid er mandag til fredag, mødetider er efter aftale og i tidsrummet fra kl. 6.00 til 18.00. Arbejde på helligdage og ved arrangementer forekommer. På sigt kan weekendarbejde blive en del af planlægningen.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og Kost- og ernæringsforbundet.

Tiltrædelse den 1. august 2025 evt. før efter aftale.

Arbejdstid pr. uge er som udgangspunkt på 28-37 timer. 

Vil du vide mere er du velkommen til at teamleder for NV2 Alek Rose 2545 1418. 

Ansøgningsfrist onsdag den 25. juni 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Næstved Kommune har røgfri arbejdstid.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Log ind