IT-Universitetet i København har som sin mission at levere internationalt førende undervisning og forskning, som gør Danmark usædvanlig dygtig til at skabe værdi med IT.
Vi søger en ny kollega, der er en kompetent koordinator, har solid erfaring med studieadministration, procesledelse og digitalisering - og ikke mindst lyst til at yde god service til vores studerende og undervisere.
Dine arbejdsopgaver: - Eksamensadministration: Planlægning, censorallokering, kvalitetssikring og afvikling af mundtlige og skriftlige eksamener ved flere uddannelser
- Vedligeholdelse af data og strukturer for kurser, eksamener og brugere
- Teste integrationer for eksamensprocesser til og fra ITU’s nye eksamensplatform Wiseflow
- Sammen med eksamensteamet og systemteam konfigurere og implementere eksamensprocesser til ITU’s nye eksamensplatform Wiseflow
Din profil - Du har erfaring med offentlig administration og kendskab til uddannelsesverdenen, fx fra en studieadministration.
- Du har erfaring med at arbejde i komplekse administrative it-systemer, at navigere og bevare overblikket på mange forskellige digitale platforme, og at sætte dig ind i nye systemer. Du er derfor struktureret, metodisk og konsekvent i din opgaveudførelse.
- Du er tryg ved forskellige apps til planlægning, skemalægning og formularer. Måske kender du Lists, Forms eller Planner fra Microsoft 365-universet.
- Du trives med at formidle regler og processer på dansk og engelsk til kolleger, undervisere og studerende. Du tænker brugerperspektiv og data på tværs af platforme.
- Du tænker teamorienteret, og er en god sparringspartner for ITU’s undervisere og for dine kolleger.
Hvem er vi? I Student Affairs and Programmes er vi 45 engagerede medarbejdere, der understøtter universitetets ledelse, uddannelser, studerende og undervisere. IT-Universitetet er i løbende vækst, hvorfor roller og arbejdsopgaver løbende forandrer sig. Vores studerende og undervisere kommer fra hele verden og meget af den daglige kommunikation foregår derfor på engelsk.
Eksamensteamet består af 5 andre eksamenskoordinatorer. Hvert semester koordinerer vi cirka 100 kursus-eksamener og afvikler 500 projekter og specialer, fordelt på 10 fuldtidsuddannelser.
Vi arbejder teambaseret inden for eksamensprocesser, men du samarbejder bredt med hele organisationen. Vi arbejder med fælles principper i vores kommunikation til studerende og undervisere. Vi prioriterer faglig sparring, godt samarbejde og kompetenceudvikling af teams og medarbejdere.
IT-Universitetet tilbyder ITU tilbyder et spændende og alsidigt job i et internationalt miljø med dygtige medarbejdere og gode kollegaer. Vi har en åben og uformel omgangstone og en afvekslende hverdag.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Vi har flekstid, hvilket giver gode muligheder for at få samspillet mellem arbejde og fritid til at fungere optimalt.
Ansættelsesvilkår Stillingen er tidsbegrænset og løber med opstart i august 2025 til 31. marts 2027.
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation.
Der vil være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Yderligere information Du er velkommen til at kontakte områdeleder Ea Feldfos på e-mail eafe@itu.dk, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.
Ansøgningsprocedure Du kan søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores
hjemmeside.
Ansøgningsfristen er
mandag d. 14. juli 2025 kl. 12:00. Samtaler afholdes i uge 29. IT-Universitetet benytter personlighedstest i forbindelse med vores rekrutteringsforløb.
På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stor vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.